23948sdkhjf

AT Solar kobler 250 kWp sol til hydrogentankstation

Svenske Nilsson Energy har udvalgt danske AT Solar som samarbejdspartner i forbindelse med en 250 kWp solpark i den midtsvenske by, Mariestad. 

I solparken, som forventes at stå færdig i løbet af maj 2018, skal vedvarende energi i storskala generere hydrogen til en hydrogentankstation uden at være tilsluttet elnettet.

- Det er et spændende projekt, og vi glæder os til at byde ind med vores spidskompetencer i dette banebrydende anlæg. Det nye partnerskab med Nilsson Energy lover godt for fremtiden, siger administrerende direktør, Nicolai Faaborg Andresen.

Det er Nilsson Energys grundlægger Hans-Olof Nilsson, der har udviklet konceptet Renewable Energy 8760, der omdanner strøm fra solcelleparken til hydrogen.

4.000.000 kilometer 
For at opnå en sammenhængende hydrogenproduktion bliver den producerede elektricitet først oplagret i et batteri. Produktionen af hydrogen starter, når batteriet er 80 procent opladet og stopper igen ved 30 procent opladning.

Hydrogengassen komprimeres herefter til 300 bar i tanken på stationen, hvilket giver en kapacitet på 700 kg, hvilket svarer til 70.000 km i en hydrogenbil.

Den årlige hydrogenproduktion fra solcelleparken i Mariestad forventes at blive op til 40 tons hydrogen eller 4.000.000 km i hydrogen personbil.

RE8760 systemet i Mariestad skal forsyne en eksisterende hydrogentankstation med hydrogen. Stationen er ejet af den lokale kommune og drives af det lokale energiselskab VänerEnergi.

 

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078