23948sdkhjf

Cleantech-virksomheder søger kandidater

En ny rapport viser, at danske cleantech-virksomheder i stigende grad efterspørger højtuddannede kandidater. I 2012 og 2013 har virksomhederne brug for 2.000 nyuddannede medarbejdere.
For at kortlægge den danske cleantech-branches behov for kvalificeret arbejdskraft har Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet fået udarbejdet en rapport af Brøndum & Flies.

Rapporten viser, at virksomhederne de kommende år i stigende grad vil efterspørge højtuddannet arbejdskraft, i særlig grad ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Eksempelvis vil der de næste to år blive efterspurgt 2.000 nyuddannede medarbejdere om året. 700 af dem vil have en naturvidenskabelig baggrund. Dermed efterspørger branchen ca. 29 % af nyuddannede naturvidenskabelige kandidater og 49 % nyuddannede ph.d.'er.

Søger højtuddannede medarbejdere i udlandet
Om rekruttering af nye medarbejdere fremgår det blandt andet, at hver femte virksomhed rekrutterer ansatte internationalt, at cleantech-virksomhederne efterspørger højtuddannede med mindst en kandidatgrad og gerne en ph.d., der efterspørger kompetencer ud over de tekniske kompetencer, eksempelvis projektudvikling, sprogfærdigheder og forretningsudvikling

For at se nærmere på anbefalingerne er der nedsat arbejdsgruppe, som skal øge udbuddet af de efterspurgte kandidater og ph.d.’er.

Den danske cleantech-branche omfattede 1.073 cleantech-virksomheder med i alt 127.000 medarbejdere i 2007, svarende til 9 % af den private sektor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096