23948sdkhjf

SCF Technologies sælger Photocat

Den konkurstruede teknologivirksomhed SCF Technologies har indgået aftale om salg af aktier i virksomheden Photocat A/S til ledelsen i Photocat.
Handlen omhandler salget af både SCF’s 50 % aktiepost i Photocat og tilgodehavender i selskabet.

Købesummen består af et fast og et variabelt beløb, hvor hovedparten af det faste beløb kommer til udbetaling med det samme, mens det variable beløb kan komme til udbetaling over de kommende 14 måneder.

SCF’s provenue fra salget skal anvendes til delvis dækning af selskabets forpligtelser. Parterne ønsker ikke at oplyse købssummen af hensyn til forhold relateret til Photocat.

Arbejder på at sikre aktiviteterne fremadrettet
Bestyrelsen og direktionen i konkurstruede SCF Technologies arbejder på at sikre selskabet, herunder et eventuelle salg af de tilbageværende patenter. Tidligere er selskabets CatLiq-aktiviteter blevet solgt til et tyrkisk konsortium .

Salget af Photocat aktierne medfører ingen ændringer for SCFs medarbejdere, der alle er blevet opsagt .

Photocat, der arbejder med fotokatalytisk overfladebehandling af bl.a. gulve og vinduer, blev etableret i 2009 som et spin-out fra SCF, hvor SCF efterfølgende ejede 50% af aktierne og ledelsen i Photocat de øvrige 50%.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094