23948sdkhjf

Mere biomasse på Amagerværket

Som led Københavns klimaplaner skal Amagerværkets blok 3 omstilles til at fyre med biomasse. Værkets blok 1 er i dag 100 % biomassefyret.
Københavns klimainitiativer, som skal gøre byen CO2-neutral i 2025, er godt undervejs. 44 af klimaplanens 50 initiativer er påbegyndt og 2 allerede færdiggjorte.

I 2011 sætter kommunen gang 10 nye initiativer, blandt andet øget brug af biomasse i stedet for kul og geotermisk varme.

I budgetaftalen for 2011 er der afsat over 300 mio. kr. i 2011-2014 til implementering af projekter i klimaplanen. De supplerer de godt 90 mio. kr. til brug i perioden 2010-2013, som i forvejen findes budgetaftalen for 2010.

Omlægning af varmeproduktionen afgørende
Skal København nå sine klimamål er det afgørende, at afhængigheden af fossile brændstoffer, som kul, olie og gas reduceres. I alt skal 75 % af den samlede CO2-reduktion i 2015 findes ved at omlægge energiforsyningen.

Derfor er det et stort skridt på vejen, at Amagerværket er blevet bygget om, så blok 1 fyrer med 100 % biomasse i stedet for kul. Det sparer ifølge Vattenfall klimaet for 630.000 tons CO2 årligt, hvilket svarer til 85.000 familiers årlige fjernvarmeforbrug. Miljøgevinsten skal deles mellem flere kommuner, og København modtager cirka en fjerdel af varmen fra blok 1.

Næste skridt på vejen mod at indfri klimaplanen er nu at bygge Amagerværkets blok 3 om til biomasse. Samtidig har Københavns Kommune en ambition om at opstille over 100 vindmøller til lands og til vands - heraf 14 i København.

Amagerværkets blok 1 og 3 leverer el til det nordiske elnet og fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1