23948sdkhjf

ABB sætter strøm til aarhusianske el-busser

Aarhus Kommune og Busselskabet Aarhus Sporveje har bestilt en komplet hurtigladerløsning hos ABB. Ordren omfatter fire elbusser fra Volvo og ABB’s OppCharge busopladningssystem.

Busserne erstatter fire dieselbusser og bidrager dermed til at reducere luftforurening fra offentlig transport i Aarhus.

- Busselskabet Aarhus Sporveje er ISO-certificeret inden for miljøstyring, så vi er meget opmærksomme på vores indvirkning på miljøet. Denne investering i elbusser reducerer støj og luftforurening, hvilket gavner miljøet og forbedrer kundeoplevelsen, siger Finn Mikkelsen, CEO hos Aarhus Sporveje og fortsætter:

- Vi er spændt på at afprøve og få erfaring med denne nye teknologi under normale driftsforhold. Investeringen repræsenterer et meget positivt samarbejde mellem kommunen og busselskabet for at fremme brugen af elbusser i Aarhus og nærliggende byer.

Hurtigopladere til busser
ABB skal levere en 300 kW OppCharge hurtiglader, som vil blive placeret på endestationen af linje 13’s 15 km lange rute, hvor bussen vil blive ladet op til næste kørsel.

OppCharge er en åben standard til automatisk opladning af både almindelige og dobbeltdækkerbusser. Bussen tilsluttes til opladeren ved hjælp af en pantograf på lademasten. Ordren omfatter også fire ABB HVC-opladere til installering på depotet, hvor busserne holder om natten.

Ordren vil blive effektueret i anden halvdel af 2019, og elbusserne forventes at være i drift i Aarhus i august 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141