23948sdkhjf

Ambitiøst varmeprojekt behøver ikke miljørapport

Først på året sendte Tangeværket en ansøgning til Viborg Kommune om lov til at etablere en varmepumpe. Fra varmepumpen skal der etableres en transmissionsledning på 7,5 kilometer til Bjerringbro Varmeværk.

Projektet omfatter også etablering af otte varmevekslere i de eksisterende to af tre turbinekamre på Tangeværket med det formål at sænke vandtemperaturen med op til 0,05 grader.

Nu vurderer kommunen, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurderingsrapport for projektet.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Kommunen har vurderet at projektet ikke vil medføre forringelser af Gudenåens naturtilstand, da temperaturændringen knap nok er målbar. Det vurderes heller ikke, at projektet vil få nogen væsentlig påvirkning på Tange Sø.

Kommunen kan dog ikke afvise at en ny passageløsning vil få den konsekvens, at der ikke længere ledes vand ind i Tangeværkets turbiner i samme omfang som på nuværende tidspunkt. Det kan betyde, at investeringen omkring varmepumpen ikke vil kunne udnyttes som beregnet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094