23948sdkhjf

Amager Bakke spiller hovedrollen i søgsmål

Investorer kræver milliardtab dækket

I starten var det en drømmeordre, da B&W Vølund i Esbjerg løb med opgaven om at levere kerneteknologien til forbrændingsanlægget Amager Bakke.

Siden har problemerne tårnet sig op.

Og nu skaber det altså ravage på den anden side af Atlanten.

Det skriver Finans. 

B&W Vølunds amerikanske moderselskab Babcock & Wilcox Enterprises (B&W Enterprises) sagsøges af en stor del af sine investorer.

Årsagen er, at B&W Enterprises angiveligt har holdt problemerne og de milliardstore tab på Amager Bakke skjult for netop investorerne.

Det var først i august sidste år i forbindelse med aflæggelse af et kvartalsregnskab, at B&W Enterprises fremlagde hele sandheden om Amager Bakke. Kvartalsregnskabet havde nemlig fået aktiekursen til at falde med 72 procent.

Siden har det amerikanske moderselskab oplevet et samlet underskud på 3,1 milliarder kroner.

Det er dog uklart, hvor stor en andel af tabet, der er genereret af Amager Bakke, men ifølge investorerne - og søgsmålet - har Amager Bakke været katalysatoren til en lavine af problemer.

Investorerne kræver nu erstatning for deres aktietab, der beløber sig til flere milliarder.

Der afsat 15 retsdage til sagen, der først forventes at skulle køre ved retten i North Carolina i 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11