Svingende indetemperaturer kan udnyttes i den grønne omstilling, skriver DTU på sin hjemmeside.

Ny forskning fra DTU Byg i EnergyLab Nordhavn i København viser, at der er et stort potentiale i at aftage og lagre energi i boligerne, når produktionen er der, og at reducere eller udsætte forbruget af energi i helt op til 24 timer, når produktionen er i bund på grund af manglende vind eller sol.

- Vores forskning viser, at beboerne oplever en temperatur mellem 20 og 24 grader som behagelig, og hvis vi udnytter den energifleksibilitet i opvarmningen af boliger, så får vi bedre muligheder for at tilpasse forbruget og dermed skabe en mere effektiv udnyttelse af bæredygtig energi, siger Rongling Li, postdoc på DTU Byg og forsker i EnergyLab Nordhavn.

Fem forskellige boligtyper
Forskningen i EnergyLab Nordhavn har kortlagt temperaturforhold i fem forskellige boligtyper, som er repræsentative for boligmassen i Danmark.

Forskningsresultater fra DTU Byg viser, at bygninger og anvendelse af nye teknologier kan bidrage meget mere til at udnytte energi, end de gør i dag.

Forskningsresultaterne viser, at nye bygninger selv på kolde dage kan klare 24 timer uden varme; rumtemperaturen falder 0,5 grader på 4 timer uden opvarmning, mens de tilsvarende tal for bygninger fra 1970 er 4 timer og for boliger fra før 1970'erne 1 time.

Lagring af energi sker allerede i dag ved, at vægge og møbler i bygningerne opvarmes, men hvis opvarmningen skal udnyttes, kræver det udvikling af ny kontrolteknologi, mener Rongling Li.

- Vi har brug for nye teknologiske løsninger, som f.eks. nye termostater, der automatisk kan justere efter oplysninger om produktionen af energi fra vind og sol, eller termostater, som kan medtage oplysninger fra vejrudsigter eller data om boligens isoleringsgrad. En systematisk udnyttelse af boligernes varmefleksibilitet kan give et markant bidrag til, at fremtidens energisystemer kan modstå en forsinkelse i energiforsyningen på nogle timer og dermed opnå bedre sammenhæng mellem produktion og forbrug af alternativ energi, siger Rongling Li.

Udnytter akkumuleret varme
Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, som deltager i EnergyLab Nordhavn, udnytter allerede i dag varme, der er akkumuleret, såkaldt termisk masse, i produktionen af fjernvarme. I stedet for at opvarme bygningskonstruktioner bruger Hofor varmeakkumulatorer – store termokander, der bruges til at lagre varme, når energien er billigere eller til rådighed.

Energiplanlægger Kristian Honoré fra Hofor vurderer, at fjernvarmesystemet i Hovedstaden de kommende år vil udbygge antallet af varmepumper, så Hofor kan bruge den grønne el, når den bliver produceret. Den sidste fleksibilitet, Hofor arbejder med, er kunderne og de muligheder, der er for at regulere rumtemperaturen.

- Der er ingen tvivl om, at en regulering af rumtemperaturen hos forbrugerne kan bidrage til en større fleksibilitet. I vores egne undersøgelser i EnergyLab Nordhavn har vi set på mulighederne for at skabe fleksibilitet i de daglige spidsbelastningstider fra klokken 6-9 og 17-20, men hvor DTU Byg har vist, at fleksibilitet i høj grad også kan komme fra længerevarende, daglige og natlige fleksibilitetstest og demonstrationer – igen uden at det går over komforten, siger Kristian Honoré.

Partnerne i EnergyLab Nordhavn har udviklet og afprøvet en række løsninger på energiområdet, som kan kopieres og anvendes i byer overalt i verden. Det gælder især den aktive brug af bygningers varmekapacitet, men også den intelligente kobling af energidata fra boliger og erhvervsbyggeri med data fra fjernvarme og elsystemet.

Artiklen er bragt i samarbejde med DTU