Igen international hæder til GridManager
For tredje gang indenfor få måneder modtager cleantech-virksomheden GridManager anerkendelse for sin energibesparende teknologi.
- IBM har bemærket vores succes hen over de sidste to år og har valgt at belønne os med deres mest prestigefulde pris ’Beacon Award’. Det er en stor ære for os at blive anerkendt som en af foregangs virksomhederne i processen frem mod en ’smartere verden’, siger direktør for GridManager, Mogens Birkelund, til Energy Supply.
IBM fremhæver GridManager som en virksomhed, der har fokus på et besparelser og hjælper kunden med bedre at styre energiforbruget og forstå det samlede forbrug.
Beacon Awards tildeles de af IBM's partnere, som har hævet standarden for innovative løsninger og eksemplariske kundetilfredshed. De vindende løsninger viser maksimal kundeværdi ved at tage fat virkelige forretningsmæssige problemstillinger.
GridManager er som eneste danske virksomhed med i Nordic Cleantec Open, og fik i januar en flot andenplads ved den europæiske smartmeter konkurrence i London.