23948sdkhjf

Spildevandsselskab firedobler fjernvarme-leverancerne

Varmetransmissionselskabet Tvis og FRSE (Fredericia Spildevand og Energi) har netop indgået en aftale, der fordobler og til tider firdobler FRSEs levering af fjernvarme baseret på biogas.

FRSE leverer i dag varme, der svarer til forbruget i 100 husstande. Med den nye aftale bliver den mængde fordoblet til 200 husstande om året og helt op til 400 husstande i perioder med stort varmebehov. 

- For 6 år siden forsvandt overskudsvarmen op i den blå luft. Men vi har taget en strategisk beslutning om, at Fredericia Spildevand skal være energineutrale allerede i 2019. På længere sigt vil vi producere energi i et omfang, der gør os energi- og CO2-neutrale i 2030. Her er den udvidede varmeproduktion et skridt på vejen, siger Lars Ejby Pedersen, bestyrelsesformand for FRSE.

Ny gasmotor
Det er slammet fra 10 mio. årlige kubikmeter tungt fredericiansk industri- og husstandsspildevand, som omdannes til biogas i FRSEs rådnetanke.

Biogassen bliver brugt til at producere strøm på en nyinstalleret gasmotor, og i den proces er der et varmeoverskud. Det er det varmeoverskud, der nu kommer forbrugerne til gode.

FRSE vil selv anvende en del af varmen selv - rundt regnet 1000 MW. Resten - cirka 3400 MW - sendes ud i nettet.

Vil inddrage 1000 TJ
De næste mange år arbejder Tvis målrettet på at inddrage op til 1000 TJ varme fra lokale leverandører og nye vedvarende energikilder. Det betyder, at varmeforsyningen består af flere lokale aktører. 

- Det giver meget mere fleksibilitet for os, og det sikrer forsyningsstabiliteten på sigt. Det er meget fremsynet af Fredericia Spildevand, at de fokuserer på at forfine på så mange af deres processer som muligt, så de kan levere til eget og eksternt forbrug, siger Hans bjørn, direktør ved Tvis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107