23948sdkhjf

Er kystnære havmøller skyld i værditab i 91 ejendomme?

Det vurderer Taksationsmyndigheden netop nu.

Taksationsmyndigheden tog i fredags hul på en tre dages rundtur til ejndomme, der ligger i umiddelbar nærhed af den kystnære havmøllepark Vesterhav Nord.

Her skal myndighederne se på 91 enkelte huse, inden de træffer afgørelse om, hvor stort værditabet grundet havmølleparken bliver, og om der overhovedet er et.

Det skriver DR.dk/midt- og vestjylland

Spørger man boligejerne selv, er der tale om værditab i millionklassen.

Tommy Wølk, der ejer en ejendom ved Transvej i Ferring, mener, at mølleparken vil få værdien af hans ejendom til falde mellem en halv og hel million i værdi. Samtidig forudsiger han, at han vil få et stort tab af indtægter på udlejning af huset, da det på grund af møllerne bliver mindre attraktivt.

- Det er måske et tab på 30.000 kroner om året, men man skal tænke på, at det er hvert eneste år i de 30 år, som vindmøllerne står derude. Så det bliver også et tab på op imod en million kroner, siger Tommy Wølk.

Taksationsmyndighederne vil altså i disse dage besøge de 91 ejendomme og vurdere samtlige huse individuelt.

Med på turen er Energistyrelsen og selskabet Vattenfall, som skal stille møllerne op og betale eventuelle erstatninger.

Det afgøres først til september om grundejerne er berettigede til erstatning eller ej.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11