23948sdkhjf

Mens Europa tøver, henter Kina milliarder til at bygge elbiler

Vestlige bilgiganter vil investere 160 milliarder kroner i elbilfabrikker i Kina. EU halter langt efter med 24 milliarder kroner, viser nye tal.

Hvis elbiler som forventet bliver det 21. århundredes store vinder, er det Kina, der står til at blive verdens altdominerende bilhovedstad.

De seneste 12 måneder har selskaber som VW, Daimler, Nissan, Ford og Renault annonceret investeringer på i alt 160 milliarder kroner i Kinas elbilindustri. Det fremgår af en analyse, som den store ngo Transport & Environment (T&E) i Bruxelles offentliggør i dag.

Det skriver Politiken.

Til sammenligning har de vestlige bilkæmper i samme periode investeret 24 milliarder kroner i Europa, nærmere bestemt fabrikker i Tyskland og Frankrig, viser opgørelsen. Det svarer til, at hver gang der investeres 100 kroner i Kina, investeres der 15 kroner i Europa.

Den udvikling kan komme til at koste Europa dyrt, siger Julia Poliscanova, der er områdechef i T&E.

- Investorerne vender sig mod til Kina, fordi de oplever sikkerhed for deres investeringer - de kan se, at myndighederne mener det alvorligt. I Europa oplever de ikke den samme sikkerhed. Derfor flytter pengene - og fremtidens arbejdspladser - til Kina, siger hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12