23948sdkhjf

Middelhavet trækker i Dexawave

Bedre økonomi og finansieringsforhold kan flytte fremtidig produktion af bølgekraftanlægget Dexawave fra Hanstholm til Malta.
En testmodel af bølgekraftanlægget Dexawave er netop sat i søen ud for Hanstholm Havn. Der skal det de næste 12 måneder testes om det kan klare sig i elementernes vold.

Går alt som planlagt vil det første fuldskala anlæg kunne produceres i 2013-2014 og dermed lægge grunden for et dansk bølgekraftseventyr på højde med det der kendes fra vindmølleindustrien. De lave danske afregningspriser kan dog betyde, at produktion og idriftsættelse af anlæggene henlægges til Malta.

Vil have hævet afregningsprisen
Hvor der i Danmark er udsigt til en afregningspris på 1 kr. pr. kWh har regeringen på Malta tilbudt Dexawave at betale dobbelt så meget for bølgekraftstrømmen.

Manden bag Dexawave så dog gerne at forholdene blev ændret, så den fremtidige produktion kunne fastholdes i Danmark:

- Vi forsøger at påvirke politikerne, så vi kan få en bedre afregningspris. Men de forstår ikke helt betydningen af det. Det er rigtigt, at anlægget ikke kommer til at producere så meget. Men prisen er afgørende for finansieringen, siger direktør i Dexawave Lars Elbæk til Nordjyske.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078