23948sdkhjf

Den danske varmeforsyningslov på tyrkisk

Ny aftale mellem Danmark og Tyrkiet skal sikre varmeforsyningen og udnytte stort potentiale i vindkraft

Ambassadør Svend Olling har i dag på Danmarks vegne underskrevet en Memorandum of Understanding (MoU) med Dr. Oguz Can, direktør for General Directorate for Renewable Energy under det tyrkiske Ministry of Energy and Natural Resources.

Underskriften følger op på det nuværende positive myndighedssamarbejde med Tyrkiet.

Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Varmeforsyningslov
Aftalen mellem landene betyder, at Danmark overordnet skal assistere Tyrkiets nationale energimyndigheder med at udvikle relevante politikker, strategier og løsninger, der fremmer den grønne omstilling af energisektoren.

Mere specifikt støtter Energistyrelsen udarbejdelsen af en varmeforsyningslov med understøttende kortlægnings - og analyseopgaver.

Det vil være Tyrkiets første varmeforsyningslov, der i høj grad vil være inspireret af den danske varmeforsyningslovgivning, der har været gældende siden 1979.

Hertil kommer nu et nyt projekt om at udvikle en roadmap for Tyrkiets udbygning med offshore vindkraft.

Stort potentiale for vindkraft
Dagens underskrift er specielt interessant i lyset af de tyrkiske energimyndigheder i går offentliggjorde landets først udbud på offshore vind i størrelsesordenen 840 - 1.200 MW.

Den nye samarbejdsaftale vurderes nemlig at kunne åbne op for andre samarbejdsprojekter, herunder udbygning med offshore vindkraft, hvor der vurderes at være et stort potentiale i Tyrkiet. De umiddelbare muligheder viser et potentiale på 7 - 10 GW, men dette forventes højere efter videre analyser.

Der er installeret 6,5 GW vindkraft på land, og den nationale målsætning er en udbygning med vindkraft til 20 GW i 2023.

Energistyrelsen er i dialog med de tyrkiske myndigheder om indholdet af et muligt projekt om offshore vindkraft i Tyrkiet med deltagelse af danske aktører på området.

Mange muligheder for egenproduktion og fjernvarmeudbygning
Udover potentialet i vindkraft vurderes der, at være et stort erhvervspotentiale for danske virksomheder både indenfor fjernvarme og fjernkøling.

Tyrkiet råder over mange store og uudnyttede potentialer af overskudsvarme fra eksisterende kraftværker, industri, og forbrænding af husholdningsaffald. Dertil kommer mulighederne for at udnytte vedvarende energikilder i form af geotermisk energi, biomasse og solenergi.

Hvis disse potentialer skal udnyttes, forudsætter det, at der etableres store sammenhængende fjernvarmemarkeder.

Den tyrkiske energiminister Berat Albayrak har for nyligt præsenteret en national handlingsplan for energieffektivisering, som blandt andet skal opgøre potentialet for effektive kraftvarme- samt fjernvarme- og fjernkølingssystemer.

Udnyttelse af overskudsvarme vil passe godt sammen med Tyrkiets ønske om at øge egenproduktionen af energi og øge andelen af vedvarende energi i energi- og varmemixet.

Og her er de danske erfaringer og styrkepositioner i forbindelse med energiomstilling og fjernvarmeudvikling meget relevante for Tyrkiet.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07