23948sdkhjf

83 tankstationer til salg

Norske Reitangruppen sætter sine tankstationer i Danmark til salg. Udbudsprisen er 550 millioner.
Efter at have brugt over 100 mio. kr. på at opgradere tankstationerne, som er dels ubemandede UNO-X og Shell-tanke med tilhørende 7-Eleven-butikker, sætter Reitangruppen nu sine 83 danske tankstationer til salg for 550 mio. kr.

Salget skyldes, at Reitangruppen kun vil satse på fast ejendom i hjembyen Trondheim. Overskuddet skal bruges til konsolidere den norske gigants europæiske platform.

Opgaven med at sælge de 83 tankstationer tilfalder erhvervsmæglerfirmaet DTZ, som ser både danske og internationale investorer som mulige købere. En køber kan erhverve alle stationer eller den vest- og østdanske del hver for sig.

Henrik Lyngskjold DTZ-partner, forklarer Børsen, at han forventer at få klarhed om salgsmuligheder inden sommerferien.

Reitangruppen har en årlig omsætning omkring 60 mio. norske kr. og er Norges 6. største virksomhed. Koncernen har 27.500 ansatte i Norden og Letland og aktiviteter inden for fast ejendom, energi, servicehandel og detailhandel.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125