12

Billeder

Der var rejsegilde på byggeriet i juni. Foto: Rasmus Winther

Af Maria Berg Badstue Pedersen 17. august 2018 12:46

En gråvejrsdag i juni – en sjælden én af slagsen denne sommer.

Døren til skurvognen går op og i - og indimellem slipper lydene fra byggepladsen ind i varmen. Der svejses, hamres, bankes, løftes på plads og graves ud. Her på byggepladsen for Danmarks – og måske verdens – største biogasanlæg, Nature Energy Korskro.

Det går, som det skal – men der er stadig tusind ting at holde fast i og styr på. Det gør projektleder Thorbjørn Sejer Hebel fra Nature Energy.

Han har ikke altid bygget biogasanlæg, men efter at have været med på byggeriet af Nature Energy Månsson, Axel Månssons økologiske biogasanlæg i Brande, fik han blod på tanden.

Nu er det det, han brænder for, og når anlægget i Korskro står færdigt om nogle måneder, ja, så er han parat til at flytte med videre til et nyt biogasbyggeri – det være sig Nature Energys kommende biogasanlæg i Dons eller Glansager.

- Det bliver aldrig kedeligt, der sker altid noget nyt, og der kommer hele tiden nye ting til, siger han om den nylige interesse for biogasbyggeriet.

Som nu, hvor man grundet mange byggepladstyverier, lige bliver nødt til at se lidt på tyverisikringen, samtidig med at der netop er koblet en hel ny bygning på anlægget.

Inhouse-udvikling
At det kan lade sig gøre for Thorbjørn Sejer Hebel at hoppe fra biogas-byggeri til biogas-byggeri skyldes, at Nature Energy, efter i flere år at have benyttet sig af totalentrepriser, hvor en totalentreprenør har stået for design, byggeri og idriftsætning af et nøglefærdigt biogasanlæg, selv har taget teten.

Så ud over at være ret stort – af et biogasanlæg at være – og noget af en investering på knap 300 millioner kroner, så er anlægget i Korskro altså også i Nature Energy-regi noget helt særligt.

- Hvis man køber et biogasanlæg i totalentreprise, så har vi som bygherre ikke mulighed for at have så meget indflydelse på de valgte tekniske løsninger, som vi har nu. Her er vi med inde over, hver en løsning på detaljeret niveau, og vi har selv kunnet vælge hvilke løsninger, der skulle puttes i anlægget, forklarer Thorbjørn Sejer Hebel.

Selvom erfaringerne er der, så kan det ikke helt undgås, at der må hentes hjælp udefra. Her i Korskro læner Nature Energy sig op af rådgiver Envidan, hvilket betyder, at der er valgt løsninger, som ikke er at finde på nogle af Nature Energys andre biogasanlæg.

- De har nogle andre filosofier og andre løsninger, som for eksempel nedkølingen af biogassen på toppen af reaktorerne. Opgraderingsanlægget er også en anden type, der kan recirkulere vandet, så vi får returvarmen ind i systemet igen, fortæller Thorbjørn Sejer Hebel og fortsætter:

- Vi har taget de gode ideer fra Månsson og Holsted og puttet en masse nye ideer oveni.

Anlægget i Korskro er blandt andet også – som noget helt nyt - udstyret med to kraner til dybstrøelse og en anderledes indfødning end ved de andre anlæg.

Biomassens tur rundt i anlægget
Anlægget i Korskro bygges i en grusgrav og består blandt andet af syv reaktortanke, et gaslager, et opgraderingsanlæg, lagertanke, to gasfakler, modtagetanke og læssetanke.

Og det er ved at tage form.

De syv store reaktortanke knejser flot mod den grå junihimmel, administrations- og modtagebygningen er delvist færdig. På toppen af bygningen vejrer kransen fra rejsegildet ugen før.

Opgraderingsanlægget er på plads, mens to mænd med en kran løfter lidt rundt på en af gasfaklerne for at finde den rette placering.

- Lad os følge biomassens vej rundt i anlægget, siger Thorbjørn Sejer Hebel og går i rask trav hen til det, der engang skal blive indgangen til anlægget.

Her etableres i øjeblikket to store brovægte, hvor lastbilerne læsset med gylle og dybstrøelse vejes før og efter aflæsning af biomassen.

Når russerne kommer
På biomassens tur gennem anlægget kommer man først til modtagebygningen. Her er etableret fem underjordiske modtagetanke. Til både gylle og industriaffald.

Nature Energy er nemlig gået et spadestik dybere her i Korskro og har ikke alene placeret modtagetankene, men også varmevekslere og varmepumper under terrænniveau.

Mellem modtagebygningen og bygningen med varmevekslere og den 1.800 kubikmeter store dybstrøelsesgrav går en 45 meter lang underjordisk gang. Det ligner noget fra en koldkrigsbunker, hvilket heller ikke går ubemærket hen.

- Den dag russerne kommer, så tager jeg til Korskro, siger Thorbjørn Sejer Hebel og forklarer, hvorfor man har valgt kælderløsningen.

- Vi bygger i en grusgrav, og det udnytter vi. Det ville have krævet rigtigt meget arbejde at grave sand ud og fylde nyt grus på, for at bringe fundamentet i niveau og gøre det stabilt, siger han.

Fra aflæssetankene fyldes gyllen over i forlagertanken for efterfølgende at blive pumpet over i reaktorerne, hvor biomassen afgasses over 30 dage.

Reaktortanke med livrem og seler
De syv store reaktortanke på 9.500 kubikmeter er opført. Taget er på plads. Ligeså er omrøreren, der skal omrøre biomasserne i tanken.

Inde i tankene er der buldermørkt, og man kan så småt ane omrørerbladene i loftet og udsugningen i bunden. Det runger lidt.

- Vi suger den afgassede gylle ud i bunden, men hvis der skulle komme en prop eller det af en eller anden årsag ikke skulle virke, har vi installeret et udpumpningsrør, siger Thorbjørn Sejer Hebel og peger på et smalt, sort rør, der er monteret i bunden af reaktortanken.

Uden på reaktoren snor en vindeltrappe i stål sig tyve meter op langs siden af tanken.
Efter at have forceret en mængde trin og en smule højdeskræk kan man fra taget nyde udsigten over de andre tanke, byggepladsen og de to for- og efterlagertanke på hver 6.000 kubikmeter, der som reaktorerne, modtagetanke og varmevekslere også har fundament under niveau.

Efterlagertanken er biomassens sidste stop. Her lagres den afgassede biomasse – inden den sendes retur til landmændene - mens biogassen sendes videre til opgraderingsanlægget og ud på gasnettet

Selvforsyning og Vesterhavsluft
Biogassen fra anlægget i Korskro skal sendes ud i naturgasnettet, så andre kan lune sig på det, men det bliver dog ikke nødvendigt for anlægget selv at køre på biogas.
Biogasanlægget er nemlig næsten selvforsynende med varme.

- Opgraderingsanlægget recirkulerer vandet til opvarmning af biogassen. Returvarmen udnyttes og sendes ind i systemet igen – ind til varmevekslerne og rundt i bygningerne, forklarer Thorbjørn Sejer Hebel.

Derfor er der også gulvvarme i modtagehallen, hvor tankvognene kører ind, når der skal leveres gylle, således at der ikke dannes is på gulvene om vinteren, når tankvognene rengøres efter hver tur.

Udover at være selvforsynende med varme, så har Nature Energy valgt at gå lidt alternativt til værks, når det kommer til nedkølingen af den producerede biogas - fra 50 til de 20 grader. En energitung proces. Hvis man da ikke lige har et biogasanlæg, der er placeret i Vestjylland.

- Der skal trækkes store gasrør på toppen af de syv reaktorer, og så vil vi bruge vestenvinden til at nedkøle gassen med, fortæller Thorbjørn Sejer Hebel.

Det vil nok ikke lykkes at komme helt ned på de tyve grader, derfor har Nature Energy etableret et jordkøleanlæg. Ifølge beregninger betyder det, at Nature Energy ikke alene er selvforsynende med varme, men også med køling – næsten hele året rundt.

Fra reaktoren til opgraderingsanlæg
Hen mod slutningen af turen runder vi opgraderingsanlægget, der ligger lige ved siden af det kommende gaslager samt de to gasfakler, der skal bruges i de tilfælde, hvor der produceres for meget gas.

Opgraderingsanlægget er en smule overdimensioneret i forhold til antallet af reaktortanke, men det er med vilje og helt i overensstemmelse med planen.

- Opgraderingsanlægget bestemmer anlæggets kapacitet. Vi ved jo endnu ikke, hvor meget biomasse vi får ind. Hvis vi får mere ind, end der kan være i de syv reaktorer, vi har nu, vil der med den kapacitet opgraderingsanlægget har, være mulighed for at koble yderligere tre reaktorer på uden problemer, siger Thorbjørn Sejer Hebel.

Opgraderingsanlægget er biogassens sidste stop - inden den forlader anlægget i Korskro, flyder ud i naturgasnettet og bliver til varme i 26.000 husstande om året

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.