23948sdkhjf

Nordjyllandsværket starter nedrivning af SNoX-anlæg

Torsdag gik Aalborg Energikoncern i gang med at rive det 4.000 kvadratmeter store SNoX-anlæg på Nordjyllandsværket ned.

Det skriver TV2 Nord.

SNoX-anlægget har ikke været i brug siden 2011, og da Nordjyllandsværket er i gang med at udfase kullene, vil der ikke i fremtiden være brug for anlægget, der renser røggasserne fra det kul, der brændes af.

Nedrivningen af anlægget er startskuddet til Nordjyllandsværkets grønne omstilling, der skal være bragt til ende i 2028, hvor værket skal producere den sidste kilowatt-time på kul.

Hvad den fremtidige varme skal produceres på vides endnu ikke.

- Vi ved endnu ikke, hvilke grønne teknologier, som skal stå i stedet for brugen af kul. Det er noget, som vi i øjeblikket arbejder på, at finde ud af. Men vi ser da helt sikkert frem til, at vi har fundet ud af præcis, hvad det skal være, siger Jesper Høstgaard-Jensen, direktør ved Nordjyllandsværket.

Aalborg Energikoncern har tidligere meldt ud, at el og varme i fremtiden skal produceres på et sammensurium af energiteknologier, såsom overskudsvarme, varmepumper, solvarme og biomasse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094