23948sdkhjf

Biogasbranchen mister støtte på grund af overkompensation

Biogasbranchen har haft et særdeles godt 2017, og det skyldes blandt andet massiv offentlig støtte.

Bruttofortjenesten er nemlig steget med 59 procent, mens resultatet før skat er steget 31 procent for de 13 største biogasselskaber i Danmark, skriver Finans.

- Der har været tale om en overkompensation, siger Henrik Høegh, formand for Brancheforeningen for Biogas til Finans.

Det hele drejer sig om, at støtten er afhængig af natusgasprisen, der faldt i 2017, og derfor steg støtten, mens elprisen er steget til uventede rekordniveauer.

Derfor har Energistyrelsen besluttet at sænke støtten fra 2019.

- Det går direkte ud over vores bundlinje. Den falder alt andet lige med 5-7 mio. kr. fra næste år, siger Lars Albæk Kristensen, direktør for Lemvig Biogas, til Finans.

Generelt ser man lyst på styrelsens indgreb i støtten til biogas.

- Vi har sat os for at drive vores biogasanlæg økonomisk rentabelt. Derfor er vi nødt til at gøre noget. Biogasstøtten bliver reduceret, og en virksomhed har også bedre af at kunne klare sig uden at få støtte, siger Ole Hvelplund, administrerende direktør i NGF Nature Energy.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113