Hasse filtrerer pesticiderne fra
Af I det seneste år er der fundet nye sprøjtemidler i det det danske grundvand. Det har betydet lukning af vandværker og drikkevandsboringer over hele landet.
For at sikre vandforsyningen har specialkonsulent Hasse Milter fra Region Sjælland og forskere fra Aalborg Universitet udviklet et membranfilter, som lige nu står i Hvalsø på Sjælland, hvor det prøver kræfter med de jern og phenoxysyrer, der er i grundvandet ved Stengaardens losseplads i netop Hvalsø.
Her pumpes det forurenede grundvand ved lossepladsen gennem membranfilteret. På den måde sorteres pesticiderne fra inden de rammer drikkevandsboringerne.
Kæmper med jern i Hvalsø
Tidligere har membranfilteret været en tur omkring Lolland, hvor man døjer med phenoxsyrer og desphenyl-chloridazon og Region Hovedstaden, hvor man kæmper med klorerede opløsningsmidler og pesticider.
Men lige nu står det altså i Hvalsø og brydes med et meget, meget højt jernindhold i grundvandet. Her bliver det stående indtil lige efter årsskiftet.
Der vil man så samle op på de data, der er kommet ind.
- Så må vi se, hvad vi kan bruge og ikke kan bruge. Målet er at afprøve det hele i større skala, fortæller Hasse Milter, der afslører, at resultaterne af rensningen ser lovende ud.
Det vand, man står tilbage med, er i hvert tilfælde rent og klart.
Et stort kaffefilter
Hasse Milters membranfilter er ikke som sådan nyt. Det har været anvendt til vandrensning i årevis. Det nye er, at man anvender det som forureningsbekæmpelse af pesticider. Forureningen filtreres simpelthen fra, inden den kan nå at gøre større skade på kildepladsen.
- Det er en hyldevare, der er bygget om, fortæller Hasse Milter og tilføjer:
- Filteret fungerer nærmest ved omvendt osmose. Man trykker vandet gennem en membran og de molekyler, der er større end vandet, løber på ydersiden. Forestil dig et kaffefilter, hvor man hælder vandet igennem. Rent vand kommer ud, mens sort kaffe og kaffegrums, forureningspartiklerne, kan sorteres fra, siger Hasse Milter.
Membranfilteret er altså ikke nytænkning – det er kun i anvendelsen, at det er det. Det er også nødvendigt – hvis du spørger Hasse Milter.
- Efterhånden som vi finder nye stoffer, så virker vores kulanlæg ikke. Vi bliver nødt til at tilpasse teknologien til de nye stoffer. Vi har hele tiden behov for at udvikle på de teknologier, vi har i dag. Det handler ikke kun om pesticider men om alle forureninger, siger han.
Hvad så nu?
Når membranfilteret ved årsskiftet har gjort sit arbejde i Hvalsø færdigt, står Hasse Milter over for en ny række af udfordringer.
Et mere kommercielt anlæg skal skrues sammen, og der skal foretages vurderinger af, hvor man sætter ind.
- Hvor mange anlæg, der skal etableres, og hvor, er en risikovurdering. Hvor stor er risikoen for en forurening, og hvor meget forurening er der? Nedbrydes forureningen før den kommer frem til kildepladsen? Alt sammen ting, der er afgørende for, om et membranfilter sættes op eller ej, siger Hasse Milter.
- Dernæst er spørgsmålet så, hvordan den mere kommercialiserede udgave af filteret kommer til at se ud. Skal der sættes flere membraner op i en serie – altså kaskade-forbundne – og hvordan sikrer vi, at membranerne får den længst mulige levetid, siger Hasse Milter.
Sidste udfordring har som sådan ikke noget med membranfilteret at gøre.
- Hvad gør vi med de her stoffer, der filtreres fra. Vi skal have fundet en måde at behandle det opkoncentrerede koncentrat på. Måske skal vi brænde os ud af det?, siger Hasse Milter, der altså har nok at se til - også efter årsskiftet.
| På sporet af en forurening - Hasse Milter har en bøn |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
