23948sdkhjf

Biogassen i energiaftalen

Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den 29. juni 2018 en ny energiaftale.

Magasinet Forsyning
Artiklen er en del af magasinet Forsyning.

Læs også:
Nature Energy: Et godt udgangspunkt
Vestenvinden blæser kølige vinde over biogassen i Korskro

Aftalen skal blandt andet sikre at danskernes elforbrug blive dækkes af vedvarende energi i 2030. Samtidig viser aftalen vejen til at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 pct. i 2030.

En ikke uvæsentlig del af aftalen sikrer udbygningen med biogas og andre grønne gasser 240 millioner kroner årligt over 20 år.

Det vakte glæde og lettelse i biogasbranchen i Danmark.

I Foreningen Biogasbranchen er man dog spændt på at se, hvordan det hele udmønter sig.

- Vi ser frem til samarbejdet om udmøntningen, hvor det er helt afgørende, der ikke kommer en uheldig stop /go situation i overgangen fra den nuværende ordning og frem til de nye udbud omsættes til en fortsat udbygning, siger formand Henrik Høegh.

Også interessefællesskabet Grøn Gas Danmark er tilfreds med energiforliget, som sikrer stabile rammevilkår og fortsat støtte til at få omdannet gylle, spildevand og madaffald til biogas.

- Det er afsindig vigtigt for den grønne omstilling og for os som energi- og forsyningsselskaber, at vi igen har fået et bredt energiforlig med et langt sigte. Stabile rammevilkår og langsigtede pejlemærker er effektive værktøjer til at sikre, at vi får truffet kloge valg for det samlede energisystem i Danmark, siger Carsten Jensen, adm. direktør i Dansk Gas Distribution, på vegne af interessefællesskabet Grøn Gas Danmark, der består af de danske gasdistributionsselskaber.

Udnyttelse af gasnettet
Som en del af aftalen skal der udarbejdes en gasstrategi med fokus på, hvordan den danske gasinfrastruktur fortsat kan udnyttes kommercielt, herunder i den grønne omstilling.

Det betyder, at der fortsat skal satses på at få produceret grøn gas og få den transporteret rundt i det omfattende naturgasnet til 55 milliarder kroner, som danskerne hver dag går rundt oven på.

For Grøn Gas Danmark er det et af de stærke indslag i forliget.

- Det vil sikre, at gassen og gassystemet i mange, mange år fremover kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling, lyder det.

Den hidtidige energiaftale har givet biogassen et ordentligt skub fremad, og såfremt der sikres stabile rammevilkår, som aftalen lægger op til, så kan den udvikling fortsættes.

Der er potentiale til, at Danmark kan være det første land i Europa med 100 pct. biogas i gassystemet så tidligt som i 2035, viser studier af det tekniske potentiale.

Lagringsmuligheder
Gasstrategien vil endvidere omfatte på rammevilkårerne for integration af energisystemerne, herunder mulighederne for at omdanne og lagre elektricitet som gasformigt brændsel eksempelvis via metanisering.

Elementer, som Carsten Jensen går stærkt ind for.

- Gassystemet har en lagerkapacitet, der markant overstiger el- og fjernvarmesystemets lagerevner, og som kan bruges til at lagre vedvarende energi. Den kapacitet skal selvfølgelig udnyttes i et energisystem, som indeholder meget vind og sol. Derfor ser vi meget frem til det kommende arbejde med en gasstrategi for Danmark, hvor en national ambition for mængden af grøn gas i gassystemet kunne være et centralt element, siger Carsten Jensen.

Fakta boks: Biogasspuljen i energiaftalen

  • Der afsættes en pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
  • Puljen udmøntes i perioden 2021-2023 og bidrager til at sikre en fortsat udbygning og effektivisering af teknologien i Danmark. Støtte fra puljen vil som udgangspunkt blive tildelt i udbud med prislofter. Der vil være dialog med branchen i udarbejdelsen af udbudsmodellen.
  • Der afsættes desuden 5,4 mio. kr. til en bioenergi-taskforce i 2019-2021, der blandt andet skal se på effektiviseringsmuligheder for biogas samt bæredygtighed i forskellige former for bioenergi, herunder biogas fra spildevand.
  • Der reserveres en andel af puljen til økologisk biogas.
  • Der udarbejdes en gasstrategi med fokus på, hvordan den danske gasinfrastruktur fortsat kan udnyttes kommercielt, herunder i den grønne omstilling. Strategien vil også se på rammevilkårene for en konkurrencedygtig udbygning med biogas og andre grønne gasser samt de samlede balancer i den danske gassektor, herunder investeringerne og aktiviteterne i Nordsøen og mulige scenarier for en langsigtet udfasning af naturgas.
  • Strategien vil endvidere se på rammevilkårene for integration af energisystemerne, herunder muligheder for at omdanne og lagre elektricitet som gasformigt brændsel eksempelvis via metanisering.
  • Kilde: EFKM

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112