Foto: Vattenfall

Af Maria Berg Badstue Pedersen 6. august 2018 12:56

Udbudsmaterialet til opførelsen af 350 MW kystnære havvindmøller blev offentliggjort i 2015. Dengang var der udpeget seks områder Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm, som mulige placeringer for de mange MW-vind.

Med et historisk lavt bud vandt Vattenfall så udbuddet om de kystnære havmølleparker i september 2016 med parkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Tidligere på året blev fremstilling og installation af monopæle og overgangsstykker sendt i udbud, og nu har Vattenfall gennemført og afsluttet en udbudsproces for de landbaserede kabler og to transformerstationer til havmølleparkerne.

Det blev entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, der løb med opgaven til et trecifret millionbeløb. Det oplyser Vattenfall på sin hjemmeside.

Kablerne skal sammen med de to transformatorstationer føre strømmen fra Vestkysten til Energinet's opsamlingspunkt, hvorfra den sendes videre til elforbrugerne.

For Vesterhav Nord vil kabelruten under jorden være ca. 4,9 km lang og 6,5 km til Vesterhav Syd.

Den eneste del af landingen over jorden er de to transformatorstationer, der når en maksimal højde på syv meter og vil være omgivet af buske og træer.

Mangler partnere
Aarsleff har tidligere installeret højspændingsledninger, så styring og koordinering af denne type opgave er ikke ny for virksomheden, der sammen med Vattenfall påbegynder designaktiviteterne med det samme.

Aarsleff har styr på sine samarbejdspartnere på de elektriske dele af projektet, men skal også ud og finde et par nye partnere.

- Vi skal nu til at finde partnere på udførelsen af andre dele af projektet, der starter næste år, siger Christian Trier, Sektionsdirektør i Aarsleff.

Byggearbejdet forventes at starte i første kvartal af 2019 og slutter i 2020.

Frivillige aftaler med landejere
Kablerne vil krydse en række landejendomme under jorden. Derfor er der indgået frivillige aftaler med alle ejere med undtagelse af én, hvor det har været nødvendigt at ekspropriere.

- Når udgravningsarbejdet er færdigt, bliver overfladen genoprettet, så man ikke kan se, at kablerne krydser området. Derfor er vi glade for, at der er indgået frivillige aftaler med alle lodsejere undtaget en. Ejerne kompenseres for deres besvær, siger Niels Bjært, projektdirektør for Vesterhav Syd & Nord og Kriegers Flak.

Grundejerne kompenseres for at kablet løber på deres ejendom og for eventuel tabt produktion den sæson, hvor byggearbejdet finder sted.

For Vesterhav Nord er der indgået frivillige aftaler med otte lodsejere. For Vesterhav Syd med 26 landejere. Ekspropriationssagen, der er relateret til Vesterhav Syd, er blevet tildelt af Sikkerhedsstyrelsen.