23948sdkhjf

Minister inviterer til borgermøde om elmaster

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har taget initiativ til to borgermøder om de nye elforbindelser fra Idomlund til Endrup og fra Endrup til grænsen.

Første møde er tirsdag aften den 14. august i Ribe. Andet møde bliver i Varde den 27. august.

Det oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelese.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil indlede møderne med de berørte borgere.

- Det er vigtigt for mig at være i tæt dialog med de borgere, der bliver berørt af de nye elforbindelser, der samlet bliver en 170 km linjeføring fra Idomlund til grænsen. De nye elforbindelser spiller en vigtig rolle i omlægningen af dansk energi fra sort til grøn. Men grønne tiltag har også en sideeffekt, og her skal vi lytte til de berørte borgere, så vi sammen kan finde en måde at gennemføre projekterne på, der er så skånsom som mulig for borgere og natur, siger energiminister Lars Chr. Lilleholt.

Mødet i Ribe vil handle om den sydlige strækning fra Endrup i nord til den dansk-tyske grænse i syd. Mødet i Varde vil selvsagt omhandle den nordlige strækning fra Idomlund til Endrup.

Energinet vil give en teknisk gennemgang af projekterne, hvorefter ministeren og Energinet vil tage imod forslag og ideer og svare på spørgsmål fra salen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094