23948sdkhjf

Stort biogasanlæg planlægges nær Roskilde

Et stort nyt biogasanlæg kan i 2020 blive en realitet få kilometer syd for Roskilde i Lejre Kommune, ønsker det jyske firma Daka ReFood at etablere et anlæg, der håndterer madaffald, skriver Dagbladet Roskilde.

- Det giver på alle måder god mening for os at bygge et biogasanlæg på Sjælland. Vi kommer meget tættere på de store mængder af kildesorteret organisk dagrenovation og madaffald, og ikke mindst de økologiske landbrug, forklarer Lars Brødsgaard, business unit manager på Daka ReFood.

- Placeringen på Gammelgårdsvej er valgt; dels fordi Lejre Kommune har peget på den, dels af logistiske årsager. Der er gode tilkørselsforhold til København og Sjælland, tilføjer han overfor avisen.

Forventningen er, at anlægget bliver på maksimalt 3000 kvadratmeter, og at det bliver dimensioneret til at modtage 100.000 tons organisk affald årligt. 

Anlægget vil kunne producere op til 15 millioner kubikmeter biogas årligt. Ifølge Lars Brødsgaard har firmaet ingen udfordringer med lugtgener, hverken på dets anlæg ved Horsens eller på et søsteranlæg i England.

Daka ReFood leverer allerede tonsvis af madaffald fra deres produktionsanlæg i Horsens til Horsens Bioenergi. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109