23948sdkhjf

Gasfabio søger biomasse-leverandører

Nyt biogasanlæg på vej i Ølstykke

Virksomheden Gasfabio planlægger at opføre et biogasanlæg på arealet mellem Værebro Erhvervsområde og Ølstykke Renseanlæg i Egedal Kommune. 

Anlægget forventes at kunne producere 15 millioner kubikmeter bionaturgas om året. Samtidig produceres en stor mængde biogødning, som der er stor efterspørgsel på i området.

Madaffald & industriaffald
Det kommende biogasanlæg ved Værebro skal modtage madaffald fra husholdninger, affald fra landbruget samt industriaffald.

Projektchef Tina Braunstein fra Gasfabio fortæller, at hun, i forbindelse med etableringen af anlægget, meget gerne hører fra leverandører, der er interesserede i at levere biomasser til anlægget eller at aftage biogødning.

- Vi har en ejerkreds på seks ejere. Der har vi samlet set 100.000 ton biomasse, som skal udgøre grundlaget. Men anlægget er tænkt sådan, at også andre kan levere, fortæller hun.

Det er ikke kun leverandører Tina Braunstein gerne vil i kontakt med. Hun har et ekstra stort fokus på naboerne.

- Vi ved af tidligere erfaringer, at vi får et bedre projekt og et bedre naboskab, hvis vi har god kontakt til naboerne både under planlægningen, i anlægsfasen og når anlægget er i drift. Derfor er jeg i øjeblikket i gang med at tage kontakt til de naboer, der ligger indenfor en afstand af 500 meter fra det kommende anlæg, fortæller hun.

Udpeget til biogas
Arealet ved Værebro, som Gasfabio har set sig lun på, er udpeget til biogasanlæg i Egedal Kommunes kommuneplan fra 2013.

I forbindelse med planlægningen af biogasanlægget udarbejder Egedal Kommune lokalplan og kommuneplantillæg for området. Der skal også udarbejdes miljøkonsekvensvurdering (VVM) og miljøgodkendelse for anlæggets planlægning og drift.

I den forbindelse vil Egedal Kommune gennemføre høringer, hvor alle kan få mere at vide om projektet og kan komme med kommentarer.

Gasfabio forventer at sætte anlægget i drift i 2020

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144