Af Maria Berg Badstue Pedersen 30. august 2018 14:12

Den tørre sommer har resulteret i en dårlig høst, og der bliver i 2018 langt mindre halm end det normale udbytte. Det lave udbytte stiller varmeværker med en halmkedel i en kritisk situation, da det bliver vanskeligere at sikre sig brændsler til hele fyringssæsonen.

Det har bragt spørgsmålet om en ombygning af landets halmkedler på bane – og i den forbindelse om det er nødvendigt og rentabelt. 

- Mange værker har i dag olie eller gas som alternative varmekilde. Prisen på olie er dog meget højere, og hertil kommer en afgift. Heldigvis er der gode alternativer, siger John Martin Myrup fra energikoncernen Verdo. 

Det letteste er, at supplere halmen med træpiller, da de fleste halmanlæg allerede er forberedt til at fyre med træpiller, forklarer han.

- Desuden er træpiller lette at håndtere, men til gengæld kræver det, at pillerne kan ligge overdækket. Ulempen er, at det også er en forholdsvis dyr løsning, så den samlede pris på brændsler stiger, forklarer John Martin Myrup. 

Han tilføjer, at man også kan vælge andre alternativer som solsikkepiller, sheapiller eller – på længere sigt - ligninpiller som et supplement til halmen, hvis man vil have en billigere løsning end træpillerne. 

Ombygning eller ej
Et andet alternativ på vejen mod et supplerende brændsel er en ombygning af kedlen.

Kort før sommerferien byggede biogasanlægget GrønGas Vraa sit halmanlæg om til også at kunne håndtere resterne fra oliven, tørret og presset til piller. 

Men ifølge Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme er det ikke noget fjernvarmeværkerne bør kaste sig ud. Han har tidligere sagt til Energy Supply, at der ligger alt for store investeringer i de eksisterende halmanlæg til, at man skal kaste sig ud i en ombygning bare for en sommer.

John Martin Myrup derimod mener, at en ombygning til et alternativt brændsel godt kan betale sig. Men at man skal se sig godt for i sit valg af alternativt brændsel. Det kan nemlig i sidste ende koste på bundlinjen, selvom der skiftes om til et billigere brændsel.

- Mange halmanlæg er ikke nødvendigvis bygget til alle typer brændsler, og derfor er der flere vigtige overvejelser, før man vælger alternative biobrændsler. Tommelfingerreglen er, at jo billigere brændslen er, jo mere skal anlægget også justeres teknisk for at fungere optimalt, siger John Martin Myrup. 

Det er ikke kun valget af alternativt brændsel, der kræver nøje overvejelser, hvis et fjernvarmeværk skulle kaste sig ud i investeringen. 

- For det første skal man kigge på sin investeringshorisont. En teknisk løsning for en enkelt sæson kan holde det enkelte værk i gang indtil næste sommer. Men vi har i Danmark oplevet en særlig situation med dårligt halmudbytte i to sæsoner i træk, så derfor kan man næste sommer stå i en lignende situation. En løsning for hele anlæggets levetid betyder, at investeringen spredes over mange år, hvilket gør det mere rentabelt, forklarer John Martin Myrup. 

Kunne situationen være undgået
En våd sommer efterfulgt af en tør og varm sommer udfordrer altså halmværkerne, der nu står over for at skulle ombygge, køre på olie eller gas eller slå om på træpiller.

Det er dog ikke kun den nuværende knaphed på halm, der er et problem. Andre typer af brændsler kan i fremtiden også ende som mangelvare, som for eksempel træflis.

Men hvordan skal værkernes brændselsbehov så skrues sammen, hvis man ønsker at gardere sig mod brændselsknaphed?

Det er der en ganske enkel løsning på, hvis du spørger John Martin Myrup.

- Hvis man vil gardere sig mod en lignende situation for andre brændsler, bør man udbygge sit anlæg til at modtage flere alternative brændsler end et, siger han.