23948sdkhjf

Ewii-formand siger farvel og tak

Efter et år på posten overlader Jørn Limann opgaven til en anden

Efter al postyret sidste sommer med en fyring af den daværende direktør Knud Steen Larsen til følge, valgte Steen Dahlstrøm at trække sig fra posten som bestyrelsesformand for energiselskabet Ewii.

Ganske kort tid derefter satte det mangeårige medlem af bestyrelsen Jørn Limann sig i formandsstolen. Efter samlet set otte år i bestyrelsen er hans tid snart forbi. 

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg blev opfordret til at tage posten, og jeg sagde ved samme lejlighed, at det kun skulle være perioden ud. Det holder jeg fast i, for det har været et kæmpe arbejde. Vi har skullet finde ny direktør, vi har været i gang med en total omlægning af selskabet og har gjort op med selskabets sponsorpolitik, som mange og mig selv inklusive har været kritisk overfor, siger Jørn Limann.

Han fortæller til dagbladet, at han er tilfreds med valget af direktør, og at han fornemmer, at der nu er udstukket en retning for Ewii, som både forbrugere og medarbejdere kan være tilfredse med. Han har opnået de resultater, han ville, og går med en god mavefornemmelse.

Ewii sætter i denne uge gang i kampagnen om at finde de kandidater, som har lyst til at få en plads i repræsentantskabet i Ewii. Deres første opgave bliver altså at finde en ny formand.

Repræsentanterne vælger 15 mand til den 17 mand store bestyrelse, som lægger retningen for selskabet i samarbejde med direktionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097