Aarhus Vand vil ikke rense drikkevand: - Det giver falsk tryghed
- Det er for tidligt at kaste håndklædet i ringen, langt de fleste af vores boringer er uden sprøjtegifte.
Sådan siger Lars Schrøder, direktør i Aarhus Vand, om systematisk rensning af alt drikkevand i Danmark. Et forslag som Hjørring Vandselskab har stillet.
Han mener, at den såkaldte kulrensning af vandet, giver forbrugeren en falsk tryghed. Det filtrerer ellers 90 pct. af pesticidresterne fra.
- Kulfilter er en udmærket teknologi, hvis du er i en situation, hvor alt dit grundvand er forurenet af sprøjtegifte, det er ikke alle stoffer, der fjernes af et kulfilter, det giver en falsk tryghed siger Lars Schrøder til TV2 Østjylland.
Tryghed giver filtreringen i hvert fald for Line Brødsgaard, som har installeret et af disse kulfiltrer i sit hjem.
- Det betyder jo, at jeg ikke går og er bange for, at jeg skal få kræft på et tidspunkt. Det er mest kræft jeg tænker på, når jeg tænker pesticider, fortæller hun.
Tror på en anden løsning
Hos Aarhus Vand vil man hellere satse på at levere drikkevand fra grundvand som ikke er forurenet.
- Det vil vi gøre ved at kortlægge hvilke områder, der er særligt sårbare og lave nogle aftaler med landmændene om, at her er nogle områder, hvor i ikke bruger sprøjtegifte, og så kun godkende sprøjtegifte, der ikke vil kunne gøre skade på grundvandet, siger Lars Schrøder til TV2 Østjylland.
Direktøren for Hjørring Vandselskab mener, at der er en for langsigtet proces, som kræver en mere sikker løsning.
- Uanset hvad vi gør for at undgå, at der kommer de forkerte kemikalier ud på jordoverfladen, så har vi jo 40-50 års opsamlet misbrug af kemikalier i jordsøjlen. Der dukker hele tiden nye ting op, så jeg mener, at vi skal rense vandet for en sikkerheds skyld, fortæller Tommy Mostrup, administrerende direktør i Hjørring Vandselskab til TV2.
Den sikkerhed, som Tommy Mostrup taler om, tror de ikke på hos Aarhus Vand.
- Det hjælper ikke, hvis det er de sidste 10%, der er de farligste. Vi ved ikke, hvilke pesticider, der er de farligste. Så er de 90% ingenting værd, mener Lars Schrøder.
