23948sdkhjf

Fors nedlægger 24 stillinger

En del opgaver udbydes til private

- Vi er sat i verden for at drive effektiv forsyning, som er til for vores kunder. Derfor har vi analyseret på, hvilke opgaver, som bedre og billigere kan varetages af private virksomheder i konkurrence, siger administrerende direktør i Fors A/S, Michael Brandt.

Forsyningsselskabet har derfor besluttet at udlicitere en række opgaver til private virksomheder, hvorfor 24 stillinger nedlægges i både Roskilde, Lejre og Holbæk.

Det skriver SN.dk

Blandt de udliciterede opgaver er blandt andet svejsearbejde på ledninger og vedligehold af pumpestationer.

Belægget for at nedlægge stillingerne er, at Fors som forsyningsselskab er pålagt at effektivisere for 48 millioner kroner. Det vil udliciteringen bidrage til, fortæller Michael Brandt til avisen.

De 24 nedlagte stillinger betyder, at 11 ansatte er blevet opsagt, mens de resterende sker ved naturlig afgang som pension eller ved at nedlægge ledige stillinger. Fors har nu 170 ansatte, der håndterer vand, varme og spildevand i Roskilde, Lejre og Holbæk Kommuner. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094