23948sdkhjf

Modvion vil lave vindmølletårne i træ

Prototypen rejses i 2019.

Den svenske start-up-virksomhed Modvion forventer at kunne sælge 150 meter høje vindmølletårne i træ til verdens vindmølleproducenter i 2020.

Indtil videre er man stadig i udviklingsfasen.

Første udgave af tårnet, en 30 meter høj prototype, skal opstilles ved Göteborg i starten af 2019.

Prototype-testen gennemføres i samarbejde med Moelven, Teknos, Skellefteå Kraft, Chalmers University og Rise.

Hvorfor træ?
Modvion fremstiller kun tårnet i træ. De andre vindmølledele, fremstillet af andre materialer, kommer fra andre producenter. Men hvorfor lige træ?

- Tårnet står for en meget stor andel af materialet i en vindmølle og ved at fremstille det i træ i stedet for stål, reducerer vi CO2-udslippet med 2.500 ton pr. vindmølle. Det er tilstrækkeligt til at opveje udslippet fra de øvrige dele af vindmøllen, hvilket gør den CO2-neutral fra starten af, forklarer Otto Lundmann, business-developer hos Modvion.

Det er Moelven, der leverer det laminerede træ til tårnet, der kan bære op til 3.500 tons.

Modul-opbygget
Tårnet fra Modvion skiller sig ikke alene ud på materialevalget. Det er også modulopbygget, det vil sige, at tårnets del-elementer kan stables og dermed gøre transporten af tårnet en del nemmere.

Der er i forbindelse med transporten af et traditionelt tårn en del udfordringer ved at komme under broer, gennem tunneler og rundt i rundkørsler.

Otto Lundman forklarer, at man slipper for de problemer ved at anvende et stabelbart modulopbygget tårn.

Han vurderer, at Modvion kan reducere omkostningerne ved produktion og transport af vindmølletårne med 30-40 pct.

I videoen, der er produceret af Modvion, kan du se lidt mere om det modulopbyggede koncept.

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142