23948sdkhjf

MHI Vestas leverer møller til flydende vindprojekt

Konsortiet WindPlus, der er ledet af EDP Renewables, har underskrevet en kontrakt med MHI Vestas.

Vindmølleproducenten skal levere tre V164-8.4 MW vindmøller til det flydende havvindprojekt WindFloat Atlantic, der skal placeres 20 kilometer ud for den portugisiske kyst på en havdybde på 100 meter.

- Ordren understreger MHI Vestas’ position inden for flydende havvind. Møllerne bliver de største, der nogensinde er installeret på et flydende fundament, siger Philippe Kavafan, CEO hos MHI Vestas.

De tre møller vil fra fundament til vinge-tippen være 190 meter høje. De placeres på Principle Powers trekantede WindFloat-fundamenter.

Det mest bemærkelsesværdige ved projektet bliver dog de erfaringer, man kommer til at hente ud af projektet, når det kommer til installation, idriftsættelse, møllen og fundamentets ydeevne og sidst men ikke mindst strøm-produktionen.

- Vores erfaringer med flydende fundamenter gør, at vi har stor tiltro til projektet. Projektet vil give os mange væsentlige informationer om flydende havvind, siger MHI Vestas’s tekniske direktør Torben Larsen.

Projektet WindFloat Atlantic vil levere strøm nok til at dække behovet i 18.000 portugisiske hjem. 

Videoen er fremstillet af Principle Power

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094