23948sdkhjf

Sæby Varmeværk investerer i sol og spidslast

Det kan ellers nok være, at Sæby Varmeværk har gang i de store udvidelsesplaner.

Værket har ansøgt Frederikshavn Kommune om en kommunegaranti på 60 mio. kr., da selskabet vil investere i en udvidelse af det eksisterende solvarmeanlæg, en ny og tidssvarende spids- og reservelastkedel og i en optimering af ledningsnettet.

Den samlede investering udgør 62,6 mio. kr., heraf alene 45,5 mio. kr. til solvarmeanlægget. Det skriver Sæby Avis.

Byrådet skal på et møde den 12. september 2018 tage stilling til ansøgningen. 

Om Sæby Varmeværk 

Sæby Varmeværk har i forvejen et 12.000 kvadratmeter stort solvarmeanlæg fra 2011.

Varmeværket fik i 2015 installeret en absorptionsvarmepumpe. Varmepumpen har en virkningsgrad på 1,7.

På grund af øgede miljøkrav udskiftede varmeværket de to ældste reserve- og spidslastkedler i 2017. Der er i stedet installeret en ny kedel på 15 MW, der med røggaskøling kan levere ca. 17,5 MW. Den eksisterende kedel på 11,5 MW er bibeholdt som nødreserve.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079