23948sdkhjf

Positivt regnskab for Haldor Topsøe

2010 blev et tilfredsstillende år med fremgang på de fleste fronter for selskabet, der fortsætter med at udvide i Østen.
Med en omsætning på 4,2 mia. kr. og et bruttoresultat på 1,8 mia. kr. leverede Haldor Topsøe et tilfredsstillende resultat for 2010, meddeler selskabet.

Tallene minder om resultaterne for 2009, hvor en omsætning på 4,3 mia. kr. gav et bruttoresultat på 1,7 mia. kr.

Haldor Topsøe har især nydt godt af et tilfredsstillende katalysatorsalg, som udgjorde en omsætning på 3,1 mia. kr. - den næststørste nogensinde i selskabets historie.

Også teknologiområdet beskrives som tilfredsstillende med en omsætning på 1,1 mia. kr., mens raffinaderi-området fortsat er ramt negativt den finansielle krises følger.

Forventer positivt 2011
I december meldte selskabet ud, at man stadig satser stærkt på området omkring den persiske Golf, hvor Haldor Topsøe henter cirka 10 procent af sin omsætning. Men også i Indien og Kina bliver der oprustet på personalefronten, ligesom en ny virksomhed er blevet etableret i Malaysia.

Ledelsen forventer et tilfredsstillende resultat igen i 2011 og planlægger at øge investeringerne i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086