23948sdkhjf

Solcellevirksomheder fuldbyrder samarbejde

Vil være Nordeuropas førende leverandør af solcelleanlæg

De har arbejdet tæt sammen i flere år, og sidste år overtog Better Energy, der udvikler og finansierer storskala-solcelleanlæg i hele Nordeuropa, majoriteten af ATsolar, der installerer og vedligeholder anlæggene.

Nu er ATsolar blevet fuldt integreret i Better Energy og skifter navn til Better Energy Solutions. 

Better Energy fortsætter med at hedder Better Energy og har nu 100 pct. ejerskab af Better Energy Solutions, der fortsætter som juridisk enhed med samme CVR-nummer. 

Samtidig med navneskiftet skrues der også op for ambitionerne.

Hele værdikæden
Den nye, samlede virksomhed kan håndtere hele værdikæden fra udvikling og finansiering over installation til drift og vedligehold af solcelleparker. Målet er at blive Nordeuropas førende leverandør af solcelleanlæg i stor skala.

- Det hele handler om at skabe værdi for kunderne, og det kan vi gøre endnu bedre som en samlet enhed. Så nu tager vi et stort skridt frem og bliver internationalt førende inden for store, industrielle solcelleanlæg, siger CEO i det nu tidligere ATsolar, Nicolai Faaborg Andresen.

Også CEO i Better Energy, Rasmus Lildholdt Kjær, glæder sig over, at ATsolar er blevet til Better Energy Solutions.

- Det er en helt naturlig udvikling af lang tids tæt og godt samarbejde, der allerede har ført mange nye projekter og ansættelser med sig – også i Sønderborg. Vi deler både ambitioner og værdier, og nu samler vi alle kompetencer inden for storskala-solcelleanlæg i én virksomhed, siger han.

Rasmus Lildholdt Kjær ser Better Energys Solutions placering i Sønderborg, som en stor fordel.

- Sønderborg er et perfekt brohoved til leverancer i vores markeder i resten af Nordeuropa heriblandt Holland, Tyskland og Polen, forklarer Rasmus Lildholdt Kjær.

Mere konkurrencedygtig
Begge direktører understreger, at navnet ATsolar er det eneste, der forsvinder. Dermed skal folk i Sønderborg-området hverken frygte for tab af arbejdspladser eller kompetencer.

For Better Energy Solutions vil stå endnu stærkere i den internationale konkurrence, end ATsolar gjorde, forklarer Rasmus Lildholdt Kjær.

- Med den størrelse af anlæg, vi arbejder med, kan vi sikre endnu bedre priser på indkøb af komponenter og endnu mere fordelagtig finansiering af projekterne. Det gør det samlede Better Energy endnu mere konkurrencedygtig på det europæiske marked, vurderer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093