23948sdkhjf

København slår Dubai og Washington

Den danske hovedstad bliver vært, når 96 af verdens ledende klimabyer holder topmøde til næste år

Over 1.000 delegerede fra byer som Paris, Tokyo, New York og Singapore mødes i efteråret 2019 i København til C40 Mayors Summit.

Den danske hovedstad er netop tildelt værtskabet i konkurrence med Dubai og Washington DC.

- Jeg er enormt glad og stolt over, at verdens største byer har peget på København som vært for C40’s klimatopmøde i 2019. Det er en stor anerkendelse af vores klimaindsats. Topmødet vil sætte klimaindsatsen øverst på dagsordenen og inspirere hele verden med Københavns grønne løsninger, siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Københavns Kommune har selv afsat 7,1 mio. kroner til topmødet. Blandt de øvrige bidragyderne er Realdania, der kommer med 6 mio. kroner.

- Byerne er en central spiller i forhold til klimaindsatsen, og Realdanias engagement i C40 handler om at dele viden og bringe inspiration og gode løsninger tilbage til de danske byer – uanset om det er hovedstaden eller mindre byer rundt om i landet, siger administrerende direktør Jesper Nygård.

C40-topmødet i København vil have fokus på, hvordan byerne kan opfylde Paris-aftalens målsætninger og begrænse CO2-udledningen gennem grøn omstilling og klimatilpasning

Foruden det faglige program er der et kulturelt program, som sætter fokus på konkrete grønne løsninger i byrummet. De tilrejsende delegationer skal rundt og opleve Københavns klimaløsninger; eksempelvis cykle på Cykelslangen, besøge Bloxhub og møde nogle af de entreprenører, der arbejder med bæredygtige løsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097