23948sdkhjf

Søger politisk håndsrækning til 120 hektar solceller

Gavnø Gods' solcelleplaner lever endnu

Næstved Kommunes nye retningslinjer fastslår, at der ikke må anlægges solcelleanlæg i 'Bevaringsværdigt Landskab'.

Det har spændt ben for Gavnø Gods’ ønske om at etablere solceller ved Dybsø Fjord nær Vejlø, Svenstrup, Rettestrup og Basnæs, da området netop er udpeget som bevaringsværdigt.

Men nu ser det ud til, at politikerne i kommunen vil finde en anden måde at få solcellerne op på. I hvert tilfælde har man rettet henvendelse til Miljø- og Fødevareministeriet om etablering af solceller i Nylandsmose.

Det skriver SN.dk

Nylandsmose er et tyndt befolket område syd for Gavnø – Det er også inddæmmet fjord, hvor man ikke må opstille solceller.

Det har både kommunen og Miljø- og Fødevareministeriet slået fast.

Men nu vil politikerne se om ikke ministeriet kan give en håndsrækning.

- Vi retter nu henvendelse til ministeriet for at se om de vil genoverveje sagen, siger formand for Plan- og erhvervsudvalget i Næstved Kommune, Daniel Lillerøi (S).

Der er i forvejen opstillet vindmøller i Nylandsmose.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188