23948sdkhjf

10 husejere får erstatning for kæmpevindmøller

Energi Fyn må til lommerne

Energi Fyn skal udbetale mellem 50.000 og 300.000 kroner i erstatning for generne fra de tre vindmøller, som selskabet satte i drift på Lindø for cirka et halvt år siden.

Det skriver Fyens.dk

Størrelsen på erstatningerne til vindmølle-naboerne er fastlagt af Taksationsmyndigheden, der er nedsat af staten til at vurdere værditab ved opstilling af vindmøller.

I forbindelse med Lindø-møllerne er der indkommet 14 ansøgninger om erstatning, hvor af Taksationsmyndigheden har kunnet imødekomme de ti. To afventer yderligere undersøgelser, og to har fået afslag.

Den største erstatning tilfalder ægteparret Frank Christensen og Jytte Egdal, der ejer Boels Bro nummer 9. De bor cirka 600 meter fra møllerne og får 300.000 i erstatning.
Taksationsmyndigheden har vurderet, at de er stærkt generet af både det visuelle indtryk og støj.

Hos Energi Fyn er størrelsen på erstatningerne fuldstændig som ventet.

- Vi tager afgørelsen til efterretning. Den er som forventet og inden for budgettet, skriver Bent Agerholm i en mail til Fyens.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157