23948sdkhjf

Ørsted i milliardhandel

Energiselskabet sælger halvdelen af havmølleparken Hornsea 1

Køberen er selskabet Global Infrastructure Partners der overtager 50 pct. af den 1.218 MW store havmøllepark, som lige nu er under opførelse og ventes klar til drift i 2020.

Ørsted vil fortsat være ansvarlig for at opføre hele havvindmølleparken i henhold til en EPC-kontrakt, og Ørsted skal også varetage drift og vedligehold fra sin base i Grimsby samt afsætte elproduktionen.

Ole Kjems Sørensen, executive vice president for M&A, Partnerships og Asset Management hos Ørsted, siger:

- Det er tredje gang, vi indgår partnerskab med GIP, og vi er glade for at have en af verdens største infrastrukturfonde som partner i et projekt, der bliver verdens største havvindmøllepark. Det delvise frasalg af Hornsea 1 er en banebrydende transaktion, som vil skabe betydelig værdi for vores aktionærer og mindske vores eksponering fra et enkeltstående aktiv.

Den samlede salgspris omfatter betaling for ejerandelen på 50 pct. og en forpligtelse til at dække 50 pct. af betalingerne i henhold til EPC-kontrakten for hele vindmølleparken (herunder også transmissionsanlæg). Salgsprisen udgør i alt cirka 4,46 mia. britiske pund (37,4 mia. kr.), som skal betales mellem 2018 og 2020.

GIP har også en ejerandel på 50 pct. i to af Ørsteds tyske havvindmølleparker, Gode Wind 1 og Borkum Riffgrund 2.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156