Den ultimative ambition: Hvid cement og grøn varme
Af Lige der, hvor Rørdalsvej knækker og drejer væk fra Limfjorden, ligger cementfabrikken Aalborg Portland – kendetegnet ved det hvide kridtstøv, der ligger som et spindelvævstyndt lag over bygninger, siloer og ovne.
Røgen stiger op af skorsten. Der lyder en rumlen og knirken fra de lange hvide ovne, der langsomt drejer rundt og producerer de meget efterspurgte hvide cement-klinker.
Et par mænd cykler forbi på sorte cykler med lad. Én kommer trækkende med en lille vogn.
Det føles ikke som et produktionsanlæg anno 2018 - men man skal ikke lade sig narre.
Bag de slidte mure gemmer der sig en højteknologisk virksomhed, hvor produktionen af cement er toptunet og strømlinet – og ikke mindst ganske klimavenlig og effektiv.
Her produceres hvert år 800.000 ton hvid og 1,6 millioner ton grå cement.
Fra kridtgrav til cementmølleri
Cementen fra Aalborg Portland produceres på kridt, der graves ud af Rørdal Kridtgrav. Når kridtet ankommer til fabrikken, tilsættes det sand fra sejlrenden ved Hals Barre. Kridtet bliver herefter slemmet med vand, mens sandet formales og ligeledes blandes med vand. Kridt- og sandslammet røres sammen og pumpes i store slambassiner. Derefter sendes det over i ovnene.
Her tilsættes, alt efter hvilken type klinker, der produceres, flyveaske - fra blandt andet Nordjyllandsværkets ovne - kisaske, filterstøv eller papirmasse. I cyklontårnet blandes og tørres råmaterialerne og i løbet af blot 30 sekunder er materialet opvarmet til 1.000 grader og klar til at blive færdigbrændt i rotérovnen ved 1.500 grader. Efter cirka en halv time er alle de kemiske reaktioner færdige, og efter afkøling transporteres de færdige cementklinker til klinkerladen.
Klinkerne formales senere til cementpulver i det store cementmølleri. Herfra pumpes den færdige cement til lagersiloerne og er nu klar til at blive sendt fra Aalborg ud til alle fire verdenshjørner.
Screddede bilsæder og benmel
Når Aalborg Portland fyrer op under de lange hvide ovne eller den monstrøse grå ovn, kræver det voldsomme mængder af brændsel. For ti år siden foregik den opvarmning ved hjælp af fossile brændsler, som sten, kul og petcoke, der er det slutprodukt, man står tilbage med, når man raffinerer olie. De fossile brændsler er dog på vej ud i kulden.
- For ti år siden substituerede vi en meget mindre del af al brændsel med alternative brændsler. I år er det 55 procent, og målet er næste år 60 procent. Det er jo en signifikant forbedring, fortæller Kim Øster Larsen, Product Quality and Process Manager på fabrikken.
Aalborg Portland brænder i dag 200.000 ton alternative brændsler af om året. Det kan være kød- og benmel; tørret spildevandsslam fra Aalborg Forsynings renseanlæg; en stor fraktion af RDF, som er screddet industriaffald fra Tyskland; screddede bilsæder og rat fra H.J. Hansen på Fyn.
- Det er en bred vifte af ting. Vi vil helst have så fleksibel en leverandørkæde som mulig og ikke kun anvende én slags brændsel. Leverandørerne må heller ikke være for tunge – så er det svært at få dækket ind, hvis nogen springer fra, forklarer Kim Øster Larsen.
De mange forskellige typer af brændsler ligger i store bunker i hallen ved den maskine, der kværner brændslet til en ensartet masse, inden den via et langt rør sendes over til ovnene. Når brændslet hældes i kværnen, er det ikke helt uden omtanke.
- Vi går efter det perfekte brændværdimix. Vi blander brændslerne, så vi får den bedste brændværdi med en så ensartet masse, som muligt, siger Kim Øster Larsen.
Røg er lig fjernvarme
Det er ikke kun cement, der produceres på Rørdalsvej i det østlige Aalborg.
Når der stiger røg op af skorstenene på Aalborg Portland, ved alle nemlig Aalborgensere, at nu produceres der fjernvarme.
Faktisk leverer Aalborg Portland 17 procent af varmen i dobbelt A. Men potentialet er mere end dobbelt så stort.
- Vi vil gerne øge fjernvarmeproduktionen. I dag har vi kun varmevekslere på de hvide ovne, men hvis de grå ovne kom med i den pulje, ville vi kunne øge produktionen – endda med den samme teknologi, fortæller Kim Øster Larsen.
Stålskjold og overskudsvarme
Varmegenvindingen fra de grå ovne er på grund af afgifter ikke rentabel endnu, men Aalborg Portland har ikke opgivet at finde en løsning, så fjernvarmeleverancerne til aalborgenserne kan øges.
Der er nemlig også gang i projekt overskudsvarme.
- Der er en hel portefølje af projekter, vi arbejder på og ikke bare ét. Men der er mange forhindringer, såsom afgifter og regler om overskudsvarme, der gør, at det ikke er rentabelt endnu, siger Kim Øster Larsen
En anden forhindring er den teknologi, som virksomheden pønser på at tage i brug. Der er tale om ovenskalsvarmegenvinding, som består af store stålskjolde, der installeres rundt om de hvide ovne, hvor varmen er voldsomst.
- Man risler vand henover stålskjoldene, og det giver varme, forklarer Kim Øster Larsen ganske enkelt.
- Det er dog en ukendt teknologi og derfor en stor investering, hvis det ikke virker. Samtidig er der den ulempe, at man ikke kan se, hvis noget går galt inde i ovnen, når man pakker dem ind, siger Kim Øster Larsen.
Overskudvarme & forbrændingsluft
Aalborg Portland har ikke kun øje for fjernvarme, overskudsvarme og alternative brændsler. Der er mange flere projekter i gang på cementfabrikken. Blandt andet isoleringsløsninger til de hvide ovne, men også genanvendelse af varmen fra ovnene.
- Overskudsvarmen fra ovn 87s køler planlægges anvendt som forbrændingsluft til de hvide ovne. Ovn 76 får det i år. De andre kommer til næste år, fortæller Kim Øster Larsen
Et projekt, hvor energibesparelsen bliver på 25 mio. kWh timer.
- Det er da værd at tage med, siger Kim Øster Larsen.
Den ultimative ambition
Aalborg Portland søger konstant efter nye installationer og måder at gøre tingene bedre og grønnere på.
En energigranskning af hele virksomheden skal være med til at udpege oplagte muligheder og skjulte potentialer.
- Vi skal se på om vi kan øge varmegenvindingen, om der kan laves elektricitet, og om vi kan genbruge mere af vores egen varme, fortæller Kim Øster Larsen, der påpeger, at det vigtigt at få belyst alle de steder, der kan og skal sættes ind.
- Folk kan ikke se de potentialer, der ligger inde i en pumpe eller et rør. Tidligere når man snakkede energibesparelser var det LED-lys og spareskinner. Det er bare ikke ambitiøst nok. Vores ledestjerne skal være at gå efter den ultimative ambition.
| Den ultimative ambition handler også om strøm. Læs mere om Aalborg Portlands arbejde med at reducere strømforbruget og gøre det endnu grønnere her. |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
