Af Maria Berg Badstue Pedersen 16. oktober 2018 16:30

De danske fjernvarmeværker er hvert år pålagt at spare millioner af kroner på produktionen af varme. Det gøres bedst på nye og tidsvarende anlæg, der har de bedste betingelser for en billig og grøn produktion af fjernvarme.

Fjernvarmeværkerne er dog ikke alene om opgaven. Forbrugerne kan også hjælpe med at skabe de optimale rammer for fjernvarmeværkerne, nemlig ved at passe godt på deres anlæg og bruge varmen fornuftigt og rigtigt. 

Det er dog ikke altid, at information og opfordringer fra varmeselskabet trænger igennem. Derfor har mange værker valgt at sætte ind der, hvor det gør mest ondt. 

Nemlig i pengepungen - med motivationstariffen.

15 år med tariffen
Motivationstariffen har eksisteret i 15 år. Rundt regnet 50 pct af fjernvarmeselskaberne i Danmark gør brug af tariffen. Dermed får 80 procent af alle fjernvarmeforbrugere i bedste fald en lavere varmeregning – i værste fald en dyrere.

Tariffen belønner nemlig de forbrugere, der er gode til at køre med deres anlæg og dermed sender dejligt afkølet vand tilbage til varmeværket. Tariffen betyder derimod, at de dårlige afkølere får lagt et ekstra beløb oven i varmeregningen.

- Tariffen er en måde at motivere forbrugerne til at køre optimalt med anlæggene, fortæller Peter Jensen, driftschef hos Skanderborg-Hørning Fjernvarme, der har kørt med tariffen i mere end 10 år.

Han fortæller, at selskabet har en neutral-zone på +/- 3 Gr.C, hvor der hverken er tillæg eller fradrag. Herudover straffes eller belønnes med 1 pct. pr. gr.C. af det samlede variable bidrag.

Det virker
For nogen kan det virke lidt voldsomt, at man straffes for at være en dårlig afkøler, men for Rasmus Bundegaard Eriksen fra Dansk Fjernvarme er det eneste udvej.

- Det er det eneste værktøj, vi har til at tvinge forbrugerne til at gøre en indsats og blive bedre til at afkøle. Hvis man anstrenger sig lidt, får man et fradrag. Det er både pisk og gulerod. Det er nødvendigt, ellers har du ikke noget incitament som forbruger for at have en god afkøling, siger Rasmus Bundegaard Eriksen.

Hos Skanderborg-Hørning Fjernvarme kører ordningen mere eller mindre upåklageligt.

- Det virker i de fleste tilfælde. Vi har enkelte som ikke vil gøre noget. Her hjælper tariffen til at dække vores ekstraudgifter til et anlægs dårlige drift, fortæller Peter Jensen.

En dårlig afkøling kan give dårligere efffekt på varmeværket, ledningstab og pumpeomkostninger.

Hvis vi kunne
Selvom tariffen virker, så er der andre alternativer, der ville virke lige så godt – eller måske bedre. Hvis bare varmeværkerne kunne få lov.

- Hvis vi kunne få lov til at kræve, at forbrugerne skifter deres anlæg ud, når det ikke dur, eller hvis vi fik lov til at hæve motivationstariffen lidt – for eksempel lavede en fordobling, så ville det gøre en større forskel. Forbrugerne ville få et endnu større incitament til at køre optimalt med deres anlæg, siger Rasmus Bundegard Eriksen og tilføjer:

- Som det ser ud i dag skal tariffen være kostægte. Det vil sige, at det ikke må være højere end den omkostning varemeværket har ved at forbrugeren køler dårligt. 

Den rimelige tarif
Når ikke alle varmeselskaber er hoppet med på tariffen for mange år siden, så er det fordi, at der har været en del diskussioner om, hvorvidt tariffen er rimelig eller ej.

- Nogen synes det er svært at gøre det rimeligt. Ikke alle har lige gode muligheder for at afkøle. Der er forskel på enstrengede og tostrengede anlæg – især ved enstrengede anlæg, hvor al vand løber gennem alle radiatorer, er det svært at få det til at køle, siger Rasmus Bundegaard Eriksen og tilføjer:

- Der er også forskel på returtemperaturen, hvis man ligger tæt på værket, hvor man får en højere temperatur ind, end hvis man bor langt fra.

Den sidste del har man taget højde for i Skanderborg Hørning.

- Det vigtigste ved denne tarif er, at returtemperaturkravet varierer afhængigt af indgangtemperaturen. Hvis du bor tæt på værket, og derfor har en høj indgangstemperatur, møder du et krav om en lav returtemperatur. Bor du langt fra værket og har en lav indgangstemperatur, tillades du at have en høj returtemperatur. På den måde er motivationstariffen retfærdig, uanset om du har høj eller lav indgangstemperatur, forklarer Peter Jensen.

Sæsontariffer
Efter 15 år lever motivationstariffen altså i bedste velgående, men hos Dansk Fjernvarme pusler man lidt med andre tariffer.

- Vi kigger lidt på en sæsontarif, hvor varmen bruges, når det er billigt at producere. Prisen på varme bliver høj om vinteren, hvilket skal få folk til at spare på varmen og eventuelt efterisolere, så varmeværkerne ikke skal bruge olie og gas som spidslast. På den anden side vil varmen være billigere om sommeren, siger Rasmus Bundegaard Eriksen.

Det er dog stadig en tarif, der er i sin vorden, og der er også en del ulemper ved at skrue op for prisen om vinteren.

- Den dyrere varme gør det mere attraktivt at substituere varmen med noget andet, som måske ikke er så miljøvenligt, for eksempel en brændeovn. Så vi skal passe på med, hvor langt vi strækker den, siger Rasmus Bundegaard Eriksen.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.