Danske super-supermarkeder skal levere fjernvarmen
Af Projektet SuperSupermarkets skal demonstrere, hvordan det omkostningseffektivt er muligt at udnytte varmen fra de tusindvis af supermarkeder, der er i Danmark.
Som en lille krølle skal fleksibelt energiforbrug også tages med i betragtningerne og aktiviteten kan ligeledes ses som en - lille - del af den såkaldte sektorkobling, det vil sige udnyttelse af energi på tværs af forsyningsarter.
| Først til mølle – geografisk betinget I forbindelse med projektet vil Clean lave 10-15 feasibility-studier. Her skal hele konceptet testes, og Lotte Gramkow fortæller, at hun allerede er blevet kontaktet af et par interesserede varmeværker. Hun opfordrer til, at man kontakter hende, såfremt man har interesse i at deltage. Hun understreger dog, at processen er efter først til mølle - dog efter geografisk spredning. - Det nytter jo ikke noget, at vi står med 15 feasibility-studier fra Fyn, siger hun. |
Standardisering og optimering
Formålet med hele projektet er at optimere og standardisere udnyttelsen af overskudsvarme fra supermarkeders kølesystemer til internt brug og til levering til fjernvarmenettet.
Baggrunden for projektet er en succesfuld implementering af genvinding i 10-15 danske supermarkeder.
- Vi står på skuldrene af nogen, der har gjort det før. Løsningen er ikke ny, men den skal standardiseres og optimeres. Målet er at skabe plug-and-play-løsninger, fortæller Lotte Gramkow fra Clean, der er projektkoordinator.
I projektet samarbejder hun kun med supermarkedskæden Coop, men forhåbningen er, at man kan få inddraget samtlige 2.700 supermarkeder, der findes i Danmark.
Potentialet i overskudsvarme fra supermarkeder er kæmpe stort.
- Der er en estimeret overkapacitet på op til 70 pct. fra vores supermarkeder, fortæller Lotte Gramkow.
Tre test-supermarkeder
Inden projektet kan foldes ud - først til Coops cirka 800 butikker - dernæst til de resterende 1.900 danske supermarkeder - skal løsningen demonstreres i tre testsupermarkeder.
SuperBrugsen i Bramming, Bjerringbro og Vindinggård i tæt samarbejde med Bramming Fjernvarme, Gudenådalens Energiselskab og Mølholm Fjernvarme.
- De får installeret de tekniske anlæg over de næste par måneder, fortæller Lotte Gramkow.
Anlægget i Bjerringbro er ombygget, og der afventes prisaftale og kontrakt med fjernvarmeselskabet. Der er fremkommet et bud på dele af ombygningen vedrørende SuperBrugsen i Bramming. For Vindinggård er næste skridt, at der udarbejdes en teknisk beskrivelse.
Når grundlaget for businesscasene er afstemt, kan der tages stilling til, i hvilket omfang opgaverne skal bydes ud. Herefter skal der tages stilling til de enkelte tilbud og arbejdet sættes i gang. Efter ombygning skal anlæggene køres ind og dokumentation med målinger kan påbegyndes.
Eksisterende supermarkeder med salg til lokale fjernvarmeværker er Kvickly Odder, SuperBrugsen Høruphav og SuperBrugsen Gråsten, som alle anvendes til kontrolmålinger.
Fleksibelt elforbrug
Supermarkeder bruger omkring 2 pct. af det samlede strømforbrug i Danmark. Derfor handler projektet ikke kun om udnyttelse af overskudsvarmen men også om fleksibelt elforbrug.
Her er der fokus på central styring af alle Coops supermarkeder, og hvor man i en situation med lave elpriser skruer op for energiforbruget ved for eksempel at lave underkøling.
- Lad os antage, at man kan øge temperaturen i køledisken fra -18 grader til -24 grader, når strømmen er billigst. Når det bliver dyrt igen, så kan man drosle ned på kølingen, men man har stadig et lager fra da strømmen var billig. Det skal projektet vise. Det fungerer dog ikke bare på ét supermarked. Der skal en del supermarkeder med i det her. Det er aldrig set før, siger Lotte Gramkow og tilføjer:
- Det kræver dog en masse indledende arbejde og inddragelse af Energinet.dk. Vi er godt i gang. Der skal kunne aktiveres forbrugsregulering indenfor 2-30 sek. for at være på markedet for frekvensreserver (FCR) og ydelsen har en stor værdi.
Super-udfordringer
Et projekt som dette, som på sigt skal varmeoptimere hos massevis af supermarkeder i det ganske land, kan ikke undgå at møde udfordringer.
- Dataopsamling er en stor udfordring, da der ikke er nogen form for ensartet installation af måleudstyr, og da det ikke er det samme, der måles på. Bare det at begynde at få alle de informationer ind og få det ensartet. Det har krævet en hel del, fortæller Lotte Gramkow og nævner også afgifter, som lidt af en party-killer:
- Der er mange barrierer, og afgifter har været en af dem. Hvis man anvendte al overskudsvarme fra alle processer i hele Danmark, ville man kunne dække det samlede danske varmebehov. Hvorfor spænde ben for det?
Plug-and-play og en drejebog
Når projektet med udgangen af november 2019 er bragt til ende, skulle det færdige projekt gerne være en drejebog til, hvordan man gør i fremtiden.
- Vi laver den her drejebog for, hvordan man som varmeværk, fra dag et, kan høste varmen fra supermarkederne. En vejledning, der dækker alt lige fra hvem, der skal deltage over lovgivning til de tekniske installationer samt en liste over plug-and-play-løsninger, siger Lotte Gramkow og tilføjer:
- Og så skulle vi gerne stå med en masse state-of-the-art-løsninger.
|
Om SuperSupermarkets I projektet deltager Danfoss, Coop, Dansk Fjernvarme, OK, Teknologisk Institut, ILK, Clean, DFP, AK-centralen, KTH (Stockholm) samt de tre fjernvarmeselskaber. Mellem 500 og 1.000 supermarkeder forventes i løbet af de kommende 3-5 år at kunne levere energi til fjernvarmen afhængig af, hvor det er teknisk og økonomisk relevant. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter projektet med 2.881.072 kroner. Det samlede budget er på 4.908.075 kroner. |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
