Varmepumper skærer ned på gasforbrug
Normalt er der varmt på et varmeværk, men hvis man bevæger sig om bagved Ringkøbing Fjernvarme, kan man møde en lille lokal koldfront. Bag lås og slå henter to grupper blæsere frisk luft ned til et ammoniak-køleanlæg, der – efter at have afgivet kulde til nærområdet – sender luftstrømmen (= energi) videre til en 4,6 MW gasfyret varmepumpe inde i en nyopført bygning.
- Cirka 40 procent af vores varmegrundlag dækkes af gaskedler med en virkningsgrad på lidt over 100 procent. Varmepumperne udnytter gassen dobbelt så godt, så det giver en god energibesparelse, fortæller direktør Jesper Skovhus Andersen fra Ringkøbing Fjernvarme A.m.b.a.
Den gasfyrede luft/vand-varmepumpe ejes indtil videre af Ringkøbing Varmepumpe Aps., der ejes af producenten, Solid Energy A/S i Skjern. Planen er, at anlægget efter en forhåbentlig succesfuld indkøring skal overtages af Ringkøbing Fjernvarme.
Betydelig energibesparelse
Solid Energy har også udviklet og bygget en stor varmepumpe hos Tønder Fjernvarmeselskab. Denne varmepumpe får varmt vand (= energi) fra aluminiumsfabrikken Hydo Extrusion, der får køligt vand retur.
I Ringkøbing har Solid Energy finansieret en del af projektet via Den Grønne Investeringsfond, men omkring en tredjedel af investeringen på 30 mio. kr. kommer fra salg af energibesparelser. Aftalen er, oplyser Jesper Skovhus Andersen, at Ringkøbing Fjernvarme køber varme af Ringkøbing Varmepumpe svarende til 75 procent af varmeprisen fra en gaskedel.
Med varmepumpen kan Ringkøbing Fjernvarme altså barbere en god luns af sit gasforbrug, og til foråret får varmeselskabet endnu en streng at spille på.
- Alt det interne er gjort klar, så varmepumpen også kan blive drevet af elektricitet. Vi mangler bare stikket til Rah Net. For en ekstra investering på en lille million kroner kan vi så drive varmepumpen med henholdsvis gas eller el, siger Jesper Skovhus Andersen.
Ved at være koblet på elnettet kan varmepumpen bruge elektricitet, når det er billigt eksempelvis om natten. Jesper Skovhus Andersen forventer, at drift på el vil blive stadig mere attraktivt i takt med, at elafgifterne bliver sat ned som følge af sommerens energiforlig mellem alle Folketingets partier.
- Tiden vil vise, hvor fleksibelt anlægget er, og hvor meget vi kommer til at skifte mellem gas og el, siger Jesper Skovhus Andersen, der i første omgang – ligesom Solid Energy og hans medarbejdere på anlægget – har spændte forventninger til varmepumpens første fyringssæson.
El er vejen frem for fjernvarmen
Ringkøbing Fjernvarme er imidlertid ikke i tvivl om, at elektricitet er vejen frem. I øjeblikket er Jesper Skovhus Andersen ved at udarbejde udbudsmateriale for en varmepumpe på 1,4 MW, der med 15 procents anlægsstøtte fra Energistyrelsen, skal opstilles på Kloster Kraftvarmeværk lidt uden for Ringkøbing. Her skal den fortrænge naturgas og dække ca. 90 procent af fjernvarmebehovet for barmarksværkets 220 forbrugere.
- Fjernvarmen er på vej ind i en ny æra med mindre kraftvarmeproduktion og mere fjernvarme produceret på elkedler og store varmepumper. De lavere elafgifter gør, at der ikke længere er undskyldninger for ikke at investere i varmepumper, siger Jesper Skovhus Andersen.
Fjernvarmekunderne i Ringkøbing har tidligere fået varme fra såvel olie som kul, og nu bliver naturgassen presset af sol og elektricitet. En elkedel fra 2010 på 12 MW kan i perioder med billig strøm producere billig fjernvarme, og Ringkøbing Fjernvarme har opstillet 30.000 kvadratmeter solvarme til at dække knap 15 procent af varmebehovet.
Selvforsynende med VE i 2020
Med varmepumperne tager Ringkøbing Fjernvarme et ekstra skridt, der understøtter Ringkøbing-Skjern Kommunes mål om at være selvforsynende med vedvarende energi ved udgangen af 2020.
2007 er basisår for beregningerne, og dengang dækkede lokalt produceret vedvarende energi 20 procent af borgernes og virksomhedernes energiforbrug. Det sidste officielle tal udkom i maj 2017 for året 2015, og dengang var dækningen øget til 58 procent.
- Nu er vi i hvert fald over 60 procent, siger leder af Energisekretariatet, Henning Donslund fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Han oplyser, at den samlede vindmølleeffekt i Danmarks geografisk set største kommune er oppe på 495 MW. Læg dertil biogas, solcelle/solvarme og stadig flere små og nu også snart store varmepumper i Ringkøbing, Kloster og Tim.
På vej er også et par kystnære havmølleparker, Vesterhav Syd og Nord, og deres produktion får ifølge Energistyrelsens beregningsregler lov til delvist at blive talt med i det kommunale energiregnskab.
- Vi er også i gang med en række energispareaktiviteter, så vi er godt på vej mod målet om 100 procent vedvarende energi, fastslår Henning Donslund, der dog endnu ikke tør love, at målet vitterligt er nået, når klokken slår ind for år 2021.
- Potentialet til at nå de 100 procent er der. Nu skal vi bare indfange de sidste få VE-procent-point, tilføjer han.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i øvrigt taget hul på en proces, der skal definere det næste mål for kommunens klimaindsats. Henning Donslund vurderer, at elektrificering af transport og varmesektor er nogle af de elementer, der kan blive satset på.
- Vi eksporterer rigtig meget elektricitet ud af området, så det vil være oplagt at bruge mere selv for eksempel til elbiler og flere varmepumper, siger Henning Donslund.
Kilde: Dansk Energi
