- Det er muligt at lægge op til 15 procent af de planlagte 400 kV elforbindelser mellem Idomlund ved Holstebro og Endrup ved Esbjerg samt mellem Endrup og den dansk-tyske grænse som nedgravede kabler. Men det er forbundet med betydelige risici at lave lange stræk eller hele strækninger af de i alt 170 km som kabler i stedet for de planlagte luftledninger.

Det konkluderer en teknisk redegørelse, som Energinet netop har afleveret til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, som i juni bad Energinet redegøre for 'mulighederne for øget kabellægning og andre alternative kabelløsninger'.

Det skete efter modstand fra mange vest- og sønderjyske lodsejere, lokalpolitikere med flere, der helst så de planlagte luftledningsforbindelser lagt som kabler i jorden.

- Redegørelsen viser, at vi kan kabellægge op til 26 km af de i alt 170 kilometer. Det er lidt mere end vi først antog, da vi i foråret præsenterede projektet for borgerne i Sønderjylland og Vestjylland. Men det vil være at spille hasard med danskernes elforsyning at lægge det hele i jorden eller gå længere end 15 procent af den samlede strækning, siger Henrik Riis, administrerende direktør i Energinet Eltransmission i en pressemeddelelse.

Spændingen forvrænges 
Redegørelsen viser, at kabellægges der over 15 procent, vil der være en betydelig risiko for, at grænseværdierne for hvor meget spændingen i nettet må forvrænges, også kaldet 'elektrisk støj', bliver overskredet. Kabler i jorden opfører sig anderledes end luftledninger. F.eks. er risikoen for, at 400 kV-kabler forstærker 'støj' meget stor, og at problemerne breder sig til resten af eltransmissionsnettet. 

- 'Elektrisk støj' over grænseværdierne medfører risiko for, at både komponenter i elnettet og elapparater i private hjem og virksomheder fejler, eller at apparaternes levetid forkortes. 

- Jeg kan godt forstå, at mange lodsejere og lokale borgere i Vest- og Sønderjylland gerne havde set, at endnu mere – eller måske det hele – blev lagt i jorden. Men den tekniske redegørelse konkluderer, at det vil være forbundet med betydelige risici at kabellægge ud over de 15 procent. Der er generelt på verdensplan meget få erfaringer med nedgravede 400 kV kabler og slet ikke i lange stræk og til transport af de mængder energi, Danmark har brug for, siger Henrik Riis. 

Alternative løsninger dur heller ikke
Også andre undersøgte alternativer er forbundet med betydelig risiko, viser redegørelsen; for eksempel at bruge jævnstrømsforbindelser indbygget midt i det danske vekselsstrømssystem eller gasisolerede ledninger.

Flere lokale borgere har foreslået at lægge 400 kV-forbindelserne i havet, langs Vestkysten, i stedet for luftledninger. Redegørelsen viser, at søkabler har samme problemer og risici som landkabler, så det gør igen forskel, om forbindelserne ligger i vand eller jord. 

Energi-, forsynings-, og klimaministeren vil nu sende rapporten til en udenlandsk ekspertgruppe, som skal gennemgå og kommentere Energinets tekniske redegørelse.