23948sdkhjf

Alectia og Viegand & Maagøe genvinder aftale med Go´ Energi

Opgaven med at understøtte Go’ Energis arbejde med at nedbringe danskernes energiforbrug er genvundet af rådgivningsvirksomhederne ALECTIA og Viegand & Maagøe for de kommende 4 år.
Den danske indsats for fremme af energiforbedringer er udvidet, da Elsparefonden er blevet til Go’ Energi. Det betyder, at indsatsen udvides fra el-besparelser i husholdninger og offentlige institutioner til at omfatte samtlige energiformer til alle sektorer, med undtagelse af transport.

Arbejdet med energieffektiviseringsindsatsen skal Alectia og Viegand & Maagøe assistere Go’Energi i de kommende 4 år. Begge virksomheder har fungeret som coaches for Elsparefonden fra 2006 til årsskiftet 2010/2011 og fortsætter således for de kommende fire år for Go’ Energi.

Go’ Energis opgave er at gøre det let at spare på energien. Indsatsen sker ved at give private og offentlige virksomheder gode råd og vejledning om, hvordan de henter energibesparelser. Det sker bl.a. ved at etablere samarbejder med offentlige og private virksomheder i form af bl.a. kurveknækkeraftaler. Her kan der også hentes diverse vejledninger og pjecer samt coaching til alle centerets brugere.

Alectia og Viegand & Maagøe arbejder med følgende
• Formidling af viden og coaching om brug af energirigtige løsninger samt hjælp til selvhjælp over for offentlige og private virksomheder, herunder på områderne el, varme, belysning, ventilation, elforbrug til IT, indeklima, proces-energi, varmepumper, cirkulationspumper, bygningers energiforbrug, herunder klimaskærmen og energirigtige serverrum.
• Opsøgende arbejde over for private virksomheder, kommuner, regioner og statslige institutioner for at fremme energibesparelser, herunder at medvirke til, at staten opfylder kravene i cirkulæret om energieffektivisering i staten – bl.a. via kurveknækkeraftaler.
• Udarbejdelse af artikler, webtekster, vejledninger og pjecer.
• Specialistviden om elvarmekonvertering, køling, ventilation, energimærkning, energieffektivisering og energipolitik.
• Facilitering og udvikling af værktøjer og nye metoder til fremme af energieffektivisering.
• Etablering af samarbejdsaftaler med private og offentlige institutioner om energieffektivisering, herunder at synliggøre energiforbrug og energieffektive indkøb.

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med specialkompetencer inden for proces-teknologi, arbejdsmiljø, forretningsudvikling, byggeri, vand, energi og miljø.

Viegand & Maagøe er en førende konsulentvirksomhed inden for energi- og klimaområdet. Virksomheden arbejder indenfor erhvervslivet, den offentlige sektor og med private husholdninger, herunder med analyseopgaver og beslutningsgrundlag til konkrete projekteringsopgaver i forbindelse med realisering af besparelsesprojekter hos slutbrugerne i ind- og udland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109