23948sdkhjf

Ændringernes år i Københavns Energi

Nye forretningsområder, mere biomasse, prissænkninger og en ny koncernstrategi kendetegnede 2010 hos Københavns Energi.
Københavns Energi øgede i 2010 indsatsen for en miljøvenlig energiforsyning i København. Det giver sig blandt andet til udtryk i koncernstrategien for perioden 2011-2015: ’Grønt, Sikkert, Billigt’.

Strategien søger at balancere miljø, social ansvarlighed, sikkerhed og kvalitet mod økonomi. Således står bl.a. miljøhensyn ikke i vejen for omkostningsbevidsthed, så målene nås billigst muligt. Dette er også baggrunden for nye aktiviteter som udbygning af vindkraft og fjernkøling, som drives kommercielt.

Andelen af biomasse i fjernvarmeforsyningen steg, og andelen af kul faldt, da en ny biomassefyret kraftvarmeblok blev indviet på Amager Værket. Hermed blev endnu et skridt mod den CO2-neutrale hovedstad taget.

Biomasse og vindmøller
Klimaindsatsen er et af de væsentligste udviklingsområder for Københavns Energi. Omkring 25 % af hovedstadens samlede CO2-udledning stammer fra Københavns Energis forsyninger - især fjernvarmen - og virksomheden er derfor en krumtap i arbejdet med at gøre København CO2-neutral inden 2025.

Indsatsen på klimaområdet kom også til udtryk ved, at selskabet i 2010 lancerede to store nye forretningsområder. Dels blev det københavnske erhvervsliv introduceret for miljøvenlig fjernkøling. Dels blev et ambitiøst vindmølleprojekt, der skal sikre grøn strøm til hovedstaden, søsat:

- Vores klimastrategi sigter mod at gøre vores forsyninger helt CO2-neutrale på bare 15 år. Vi arbejder på at nå målet så omkostningseffektivt som muligt. Derfor har vi bl.a. som mål at rejse mere end 120 vindmøller, der udover at producere CO2-neutral strøm også giver os en positiv forrentning, siger Jan Kaufmann.

Prisnedsættelser på 10 %
Københavns Energi omsatte i 2010 for 4,5 mia. kr. Årets resultat blev et underskud på 45 mio. kr., hvilket primært skyldes en teknisk regulering af anlægsinvesteringerne som følge af vandsektorloven.

Det offentlige ejerskab betyder netop, at der er andet end positive resultater, der tæller:

- For Københavns Energi er de bundlinjer, som handler om miljø, social ansvarlighed, sikkerhed og kvalitet, ligeså vigtige som den økonomiske, siger Jan Kaufmann, økonomidirektør for Københavns Energi.

Ved årsskiftet blev prisen på fjernvarme, bygas, vand og afløb sat 10 % ned. Faldet grunder i, at priserne fastsættes efter ’hvile-i-sig-selv’ princip. I 2011 blev prisen på de fire forsyninger således sat 10 % ned – svarende til en årlig besparelse på cirka 2000 kroner for en københavnsk familie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078