Undren over regeringens hjælp til forbrugerejede vandværker
Flere undrer sig over regeringens planer om at udtage vandværker, der leverer under 800.000 kubikmeter, fra vandsektorloven og dermed også for skattepligten.
De kommentarer vi (Danske Vandværker, red.) har modtaget går på, at der bliver en meget tydelig skævvridning og forskelsbehandling, hvad angår vandprisen for kunder i de forbrugerejede vandværker og kunder i de offentligt ejede. Ligesom man undres over, at der ikke er ens vilkår for forbrugerejede vandværker og kommunale vandværker.
Årsagen til regeringens fokus på forbrugerejede vandværker
Årsagen til at regeringen skelner mellem forbrugerejede vandværker og de store kommunale multiforsyningsselskaber – og kun ser på leveret vandmængde mellem 200.000-800.000 kubikmeter – er:
At der i de mindre forbrugerejede vandværker er et direkte forbrugerdemokrati, der udøver kontrol med, hvordan vandværkets prisleje og vandkvalitet er.
At de mindre forbrugerejede vandværker ofte drives med afsæt i en delvist frivillig indsats til gavn for det lokale nærmiljø i de mindre byer og landdistrikter.
Derfor mener ministeren ikke, at det er rimeligt at fortsætte med at pålægge de mindre forbrugerejede vandværker administrativt bøvl, alene fordi de ligger over en bestemt nedre grænse for leveret vand.
Disse administrative byrder resulterer i unødvendige udgifter til bl.a. revision, for at vandværker kan indrapportere tal, der ikke er væsentlige for at sikre, at de mindre forbrugerejede vandværker drives både effektivt og billigt.
Men tilbage til undren over forskelsbehandling
Faktisk er der ikke noget nyt i det. Sagen er nemlig den, at da vandsektorloven trådte i kraft i 2010, var der ca. 1.700 forbrugerejede vandværker, der leverede under 200.000 m3, og som ikke blev omfattet af vandsektorloven, og dermed heller ikke betalte skat.
Hvis regeringens hensigt bliver til handling – hvad vi naturligvis håber – vil forskelsbehandlingen blive mindre. Ikke forsvinde, men blive mindre, da kunderne i 130 forbrugerejede vandværker kan vælge at træde ud af vandsektorloven. Og det glæder vi os over, ligesom vi håber, at resten af vandsektoren vil glæde sig sammen med os, da det her er et skridt i den rigtige retning.
Når det er sagt, så kan vi sagtens blive enige om, at det er besynderligt, at der overhovedet opkræves skat fra non profit-selskaber, hvad enten skatten hentes fra kunder i de forbrugerejede vandværker eller de kommunale.
Konsolidering
Incitamentet til, at branchen konsoliderer sig i store selskaber, får også en bemærkning med på vejen. Det frygtes, at det ikke vil ske, når det er en fordele at være lille.
Jeg vil nærmest sige, at det bliver nøjagtigt omvendt. Konsolideringsdebatten fylder meget blandt de forbrugerejede vandværker – især dem, der snakker fusion med nabovandværkerne og kan se, at de derved vil passere 200.000 m3 leveret vand, som er grænsen, der markerer indtræden i vandsektorloven og skattepligt. Netop den grænse forhindrer dem i at tage det skridt, der er rigtigt og nødvendigt set i det lange perspektiv.
Når nu regeringen vil hæve grænsen til 800.000 kubikmeter leveret vand, er jeg sikker på, at vi vil se flere fusioner blandt de mindre forbrugerejede vandværker – til gavn for konsolidering i forsyningsbranchen.
I Danske Vandværker tillader vi os at være glade for de tilkendegivelser, vi har fået fra regeringen.
Artiklen er en del af temaet Klumme.