23948sdkhjf

Ørsted arbejder videre med 573 MW vind

The Crown Estate har givet Ørsted lov til at gå videre med udviklingen af havvindmølleparken Race Bank Extension.

Den nuværende havvindmøllepark Race Bank, som ligger ud for Norfolks kyst og drives fra Ørsteds østkysthub i Grimsby, åbnede officielt i juni i år. Parken kan med sin kapacitet på 573 MW forsyne over en halv mio. britiske hjem med strøm.

Det planlagte Race Bank Extension-projekt vil blive placeret i forlængelse af den nuværende havvindmøllepark. Race Bank Extension, der stadig er på et tidligt udviklingsstadie, vil kunne levere yderligere 573 MW grøn strøm.

- Race Bank Extension er en god tilføjelse til vores pipeline af udviklingsprojekter i Storbritannien. Vi har allerede 11 idriftsatte havvindmølleparker i Storbritannien, der producerer nok grøn strøm til at forsyne mere end 3 mio. husstande, siger Matthew Wright, Managing Director for Ørsted UK.

Miljøvurderinger & høringer
Projektet skal nu gennemgå en habitatvurdering (HRA), som vil vurdere eventuelle påvirkninger af relevante naturfredningsområder af europæisk betydning. Vurderingen vil blive gennemført af The Crown Estate i løbet af de næste seks til ni måneder.

Afhængigt af resultatet af vurderingen kan byggeriet af Race Bank Extension starte efter 2020, forudsat at projektet gennemfører de relevante miljøvurderinger og høringer, før der indhentes en projekttilladelse (Development Consent Order).

Projektet er adskilt fra den eksisterende Race Bank Havmøllepark, og eftersom det kan få en elproduktion på over 100 MW, er det klassificeret som et infrastrukturprojekt af national betydning i henhold til den engelske planlov fra 2008.

Race Bank Extensions endelige størrelse og udformning - herunder antal vindmøller og størrelsen på disse - vil blive besluttet i løbet af den kommende udviklingsperiode.

Race Bank Extension er et joint venture mellem Ørsted (70  pct.), Green Investment Group (17,5 pct.) og Sumitomo Corporation (12,5 pct.).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11