23948sdkhjf

Ikke nok vedvarende energi i Midtjylland

For at nå 50 % vedvarende energi i 2025 i Region Midtjylland skal tempoet i omstillingen af energiforbruget sættes i vejret.
Det går fremad, men for langsomt. Det er kernen i kommunernes og Region Midtjyllands energiregnskaber, der netop er blevet udarbejdet for anden.

I den toårige periode siden første opgørelse er udviklingen trods mange gode intentioner minimal. Således er andelen af energi fra vedvarende energikilder steget fra 22 til 24 procent.

Med det nuværende tempo vil det vare mere end 25 år, før halvdelen af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder.

Kræver fælles indsats
Målet om 50 % vedvarende energi i år 2025 skal især nås ved at fyre mindre med kul i kraftværkerne, opstille flere vindmøller og bruge mere biogas som erstatning for naturgassen. Derudover skal skrotningen af oliefyr i private hjem bidrage til omstillingen.

- Hverken region, kommuner eller forsyningsselskaber kan gøre arbejdet alene, men vi kan gøre det ved at arbejde sammen, siger Jacob Isøe Klærke, der er formand for Regionsrådets udvalg vedrørende klimaforandringer og tilføjer:

- Med energiregnskaberne kan vi forholdsvis detaljeret se, hvor skoen trykker, og hvor der er mulighed for forbedringer. De nye energiregnskaber skal bruges som afsæt for en perspektivplan, som vi vil udarbejde i 2011. I den skal vi gensidigt forpligte hinanden.

Region Midtjylland inviterer kommunerne og forsyningsselskaberne til det første møde om perspektivplanen 23. juni.



Kilde: Region Midtjylland
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08