Affald i alle regnbuens farver
Af Benita Dreyer-Andersen
Blå til højre, grøn til venstre, den hvide lige ud. Det går stærkt med at skille affaldsfraktioner fra hinanden på Optibag-anlægget, der lige nu står i venteposition til at komme ind på det danske marked.
| Fakta Envac er et svensk selskab, der står bag udviklingen af Optibag. Steen Pedersen er markedschef i den danske afdeling af Envac. Selskabet er ejet af Stena koncernen, der også ejer rederiet Stenaline og Stena Recycling. Anlægget er målrettet kommuner, forsyningsselskaber og affaldsselskaber. Indtil videre står der 28 Optibag-anlæg i Norge og Sverige, hvoraf de to største anlæg ligger i Oslo. Anlæggene sorterer affald fra to millioner husstande. |
I modsætning til affaldsanlæg, der genkender affaldet ud fra overfladescanninger, anvender Optibag en teknologi, hvor affaldet sorteres alt efter den farve, affaldsposen udenom har. Bioaffald i grøn pose, plast i lilla pose, papir i blå pose og så fremdeles.
Se video af et Optibag anlæg i aktion her.
Syv farver kan anlægget kende på nuværende tidspunkt, men i princippet kan der komme uendelig mange flere til.
- Det handler om at finde poser, der farvemæssigt ligger langt fra hinanden, så anlægget kan kende forskel. Hvis man kan finde det, er der i princippet ingen grænser for, hvor mange fraktioner, anlægget kan sortere i, siger Steen Pedersen, markedschef for den danske afdeling af Envac, der står bag anlægget.
Anlægget står allerede i 28 kommuner og affaldsselskaber i Norge og Sverige og håndterer affald fra 2 millioner husstande i de to lande. Måske bliver det til endnu flere, hvis Envac får foden inden for i den danske affaldssortering.
- Vi er i dialog med nogle danske kommuner, der barsler med planer om at gå i den retning, men der er ikke truffet nogle beslutninger endnu. Affaldssortering er en lang politisk proces, så det er svært at kende tidshorisonten i det, siger Steen Pedersen.
Engagementet i poserne
Konceptet i anlæggets udformning er, at borgeren har ansvaret for at placere rette affaldstype i den rette farve post.
En sårbar løsning, vil nogen måske mene, men ikke mere sårbar end andre sorteringsordninger, siger Steen Pedersen.
- Ved sortering i forskellige containere ved husstande er det også op til borgerne, i hvilken grad de vil følge anvisningerne. Hvis man vælger at hælde en masse restaffald i containeren til plastaffald, bliver kvaliteten af fraktionen dårligere, eller også må indholdet kasseres og brændes. Det handler om at fortælle borgerne, hvad det er, man vil have dem til og hvorfor, siger Steen Pedersen.
Information er nøglen til at få borgerne til at engagere sig i affaldssortering, uanset hvordan den tager sig ud, og her har Optibag endnu et greb i baglommen.
De forskelligfarvede poser bliver postomdelt, og hvis man løber tør for en farve, signalerer man det til postbuddet, der lægger en rulle i postkassen.
- Vi mener, det er nemmere at engagere borgerne, når poserne nærmest kommer til dem automatisk. Så er det også nemmere for dem at træffe det aktive valg om, hvilke poser de mangler, og det må betyde, at de har et forbrug af dem og dermed for sorteret i de rette farver, siger Steen Pedersen.
| Sådan virker Optibag Ved løsningen med Optibag er forskellige containere til eksempel papir, plast og metal ved hver husstand droppet til fordel for én enkelt container, der rummer alle slags affald, når bare disse er pakket i farvede, lukkede poser. En affaldsbil tømmer husstandscontainerne og kører affaldet til Optibag-anlægget, hvor farvesorteringen af affaldsposerne går i gang. - Ved andre sorteringsordninger er der én bil, der henter restaffald, en anden der henter papir og en tredje, der henter plast og metal. Det er mange biler på vejene til at løse opgaven med at indhente affaldet. Med Optibag er der én bil til alting, og så klarer vi sorteringen væk fra borgeren. Det er langt den billigste måde at gøre det på, siger Steen Pedersen. Affaldsposerne køres igennem anlægget og skilles gradvist fra efter scanning af farveposerne, og således ender fraktionerne med at være skilt fra hinanden. Herefter bliver de afsat til købere, der aftager fraktionen og lader den indgå i deres forretningsmodel. De farvede poser bliver sprættet op, indsamlet og genanvendt, fortæller Steen Pedersen. Hygiejne og bedre plads - Borgerne kan beholde deres sædvanlige container og samle alle poserne deri. Fordelen er, at rumfanget af containeren er den samme, så uanset om man har meget plastaffald eller bioaffald, så ender man ikke med at overfylde én container, mens en anden er næsten tom, siger han. Desuden er der hele transportdelen, hvor én bil kan klare arbejdet, og endeligt er der hygiejne-aspektet i, at affaldet er forsvarligt lukket inde i poser indtil sidste led i arbejdsprocessen. - Poserne sikrer en højere renlighed både ude i forbrugernes affaldsspande og i vores anlæg, fordi affaldet er spærret inde til det sidste. Det affald, der lander ved siden af, kører bare direkte gennem anlægget og brændes af, men så mister vi selvfølgelig den lille mængde til genanvendelse. Så en del af kommunikationen ligger også i at få folk til at slå en knude på posen, siger Steen Pedersen. |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
