Billund Varmeværk shopper nye løsninger
Af Det går stærkt for fjernvarmen i Billund - så stærkt, at Billund Varmeværk igen har store projekter på tegnebrættet. Varmebehovet i Billund er i gennemsnit steget med 5 procent om året i flere år, og den udvikling ser ud til at fortsætte.
- Det giver os grundlæggende to udfordringer: Flere steder i byen har vi flaskehalse, så de store mængder varmt vand ikke flytter sig hurtigt nok. Samtidig kan vi se, der snart bliver behov for mere varme - så vi skal finde nye varmekilder, fortæller formanden for Billund Varmeværk Kell Raabjerg.
Renovering af nettet
Når fjernvarmerørene bliver en flaskehals, bliver varmen samtidig dyrere. Det skyldes, at værket er nødt til at skrue op for både temperaturen og trykket for at få mere varme igennem.
En højere temperatur giver et større varmetab, og et højere tryk kan give problemer i nogle af forbrugernes anlæg.
Derfor lægger værket nu en plan for renovering af ledningsnettet. Særligt fire strækninger mellem Møllevej og Højmarksvej er i søgelyset.
- Vi har fået lavet en beregning af nettet, og der er flaskehalse i lige netop de områder. Vi kommer til at udskifte nogle af rørene og lave en opdimensionering. Den store udfordring ligger i, at der ikke er økonomi i at udskifte rør, før de er virkelig gamle. Det er simpelthen et kapacitetsproblem det her og ikke aldersbetinget. Vores fjernvarmeselskab er 62 år gammelt, så noget af nettet er jo dimensioneret efter en helt anden verden, end den vi lever i nu, siger direktør Nikolai Friis.
Ny fliskedel eller varmepumper?
Frem mod 2030 vil fjernvarmeforbruget i Billund fortsat stige, og derfor bliver det nødvendigt at udbygge kapaciteten. Spørgsmålet er bare hvordan.
- Vi arbejder med flere alternativer. En mulighed er en varmepumpe, der leverer køling til virksomheder i byen og varme til Billund Varmeværk. Imidlertid er det kun rentabelt, hvis vi ikke skal betale overskudsvarmeafgift til staten. Og det har vi ikke en afklaring af endnu, forklarer Kell Raabjerg.
Andre muligheder er ny fliskedel, der kan bygges ved siden af halmanlægget på Rugmarken. Eller en luft-til-vand varmepumpe i stor skala.
- Der er dog en væsentlig usikkerhed i beregningerne for begge - blandt andet er det umuligt at forudse priserne på flis og el i mange år frem. Dertil kommer, at energiområdet er gennemreguleret og afgiftsbelagt. Og hvor det bevæger sig hen politisk, ved vi aldrig, siger Kell Raabjerg.
En lille løsning
Billund Varmeværk fyrer i dag på halm, flis og naturgas – i nævnte rækkefølge, men skal altså inden længe beslutte sig for, hvad der i fremtiden skal trække produktionen.
Selv om der kigges på både varmepumper og flisanlæg, så er der ikke én løsning, der foretrækkes frem for en anden.
- Vi gør det, regeringen gerne vil have, vi gør. Havde du spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg sagt flis, men det peger jo hen imod, at vi skal bruge strøm, og så er en varmepumpe det bedste forslag, siger Nikolai Friis, der dog er helt enig med Kell Raabjerg i, at en sådan kun er rentabel, hvis den gældende lovgivning for overskudsvarme ændrer sig.
- Varmepumpen kører bedst, når den får et skud overskudsvarme. Skal vi ikke bruge det, må vi kigge på en stand-alone-enhed, og det er der sværere at få økonomi i, siger Nikolai Friis.
Der skal dog snart træffes en beslutning. Billund Varmeværk har ikke voldsomt meget tid at løbe på.
- På den korte bane skal vi kigge på forsyningssikkerheden. Vores politik er, at vores største enhed skal kunne falde ud, uden det gør os noget. Den grænse rammer vi i 2020, så der skal vi have en lille løsning, en back-up-løsning klar, siger Nikolai Friis.
På længere sigt skal selskabets hovedforsyning op til revision.
