23948sdkhjf

Bevægelig vingebagkant skal gøre vindkraft billigere

Sammen med tre partnere fra industrien skal Risø DTU udvikle en bevægelig vingebagkant til vindmøller, der kan reducere belastningen på møllevingen og dermed gør el fra vindkraft billigere. EUDP støtter projektet med 10 millioner.
De voldsomme vindstød og turbulens, som vindmøller konstant udsættes for, bidrager til omkostningen ved at producere el med vindmøller. For at mindske reparationsbehov og dermed omkostningerne arbejdes der derfor på at finde tekniske løsninger, som kan mindske belastningen på møllevingerne.

Siden 2006 er der ved Risø DTUudviklet en fleksibel bagkant til møllevinger, som bevæges v.h.a. fiberarmerede hulrum i bagkanten, der kan sættes under tryk med luft eller hydraulik. Disse kontrollerede bevægelser modvirker kræfterne fra vindstød.

- Teknologien er allerede testet under laboratorieforhold og i en vindtunnel med lovende resultater. Nu er opgaven at få fremstillet en prototype, der ved projektafslutning er klar til afprøvning på en fuldskala mølle, forklarer forskningsspecialist Helge Aagaard Madsen og uddyber, at projektet skal fremstille en 2 meter lange prototyper i gummi eller plast.

Nu er et treårigt EUDP-støttet projekt søsat for at udvikle den lovende teknologi frem til en robust og holdbar bagkant der kan testes på en fuldskala vinge. Risø DTU er projektkoordinator og de industrielle partnere er AVN Energy, Rehau og Dansk Gummi Industri. Bevillingen fra EUDP lyder på 9,9 mio. kr., mens Risø DTU, DTU Elektro og tre industrielle partnere bidrager med en egenbevilling på 3 mio. kr.

Vil undgå metal og mekaniske dele
For at holde omkostninger ned og reducere antallet af dele, er den fleksible bagkant helt uden mekaniske og metaldele:

- Det er vigtigt at den teknologi vi udvikler nu er så godt som vedligeholdelsesfri. For det nytter jo ikke noget at vi får endnu en komponent på møllen der skal vedligeholdes og kan gå i stykker. Det er derfor også vigtigt at vi nu har fået industrien ind over. På den måde kan vi sikre at produktet i sidste ende stemmer overens med hvad industrien har af behov og ønsker. Både på produktion og anvendelsessiden, forklarer Aagaard Madsen.

Partnere bidrager med ekspertise
Fra Risø DTU bidrager eksperter i vind til udviklingsprojektet, Men også materialeforskernes ekspertise er i fokus, da der er behov for viden om bl.a. fiberforstærkninger og kompositmaterialer. Fra DTU Elektro bidrager forskere desuden med viden om lynbeskyttelse, da vindmøller grundet deres højde har risiko for ofte at blive ramt af lyn.

Projektets tre industrielle partnere kommer ligeledes med specialiseret viden på hver deres områder. AVN er eksperter på de hydrauliske systemer, og udvikler, fremstiller og sælger pitch-system til forskellige vindmøllefabrikanter. Derfor kan firmaet bidrage med en unik viden om, hvordan det nye flapsystem kan sammenkøres med pitchsystemet.

Rehau, som bl.a. . leverer plastdele til bilindustrien, skal bidrage med udvikling af de nye materialer, bagkanten skal fremstilles af. Endeligt vil Dansk Gummi Industri, der fremstiller støbte emner i gummi og polyurethan, arbejde på produktionssiden af vingebagkanten også kaldet CRTEF (Controllable Rubber Trailing Edge Flap).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096